Anker Wat og hjem til Danmark Uge 34

Lejede to tuktuker og kørte til tempelområdet AnkerWat, bygget i 1200 tallet, nu ruiner i smukke jungle omgivelser. Godt bevæbnet med koldt vand og solcrem begav vi os over voldgraven i hovedtemplet og så et kæmpr område med pompøse tempel bygninger, med kilometerlange væge med stenudhuggede figurer. Senere gik vi gennem elefandt porten, lignede noget fra Indiana Jones - og så endnu et tempel hvor kongen ventes i morgen i forbindelse med fuldmånen! Så elefant terrassen og og en flok vilde aber der glad og gerne hoppede op på Mona for at tigge peanuts, pludselig to en af dem hendes hat med op i et træ, men den kunne lokkes ned igen med godter! Det tilgroede tempel Ta Prom, hvor store regnskovs træer løftede templets klippeblokke fra hinanden, kl 12 var vi næsten dehydrerede af varmen og søgte tilbage til byen for at spise i skyggen. Næste dag fik vi tuktuken til at køre os ned til en kæmpe sø hvor vi blev sejlet ud til en flydende landsby, kaptajnen var kun 14 år og uden rutine, da han vædrede en modsejlende forlod han vores båd, så vi varoverladt til letmatrosen ( hans lillebror på 7) der heller ikke talte engelsk. Kaptajnen kom tilbage efter ½ time med en ny båd. I den thylejr lignende tømmerflåde by mødte vi nogle tigger børn med slanger om halsen, i nærheden af en flydende krokodille farm. Klara købte 10 fisk så hun kunne fodre dillerne!

Onsdag blev busturen på 170 km til grænsen klaret på 5 timer, vi måtte ofte stoppe pga overophedet motor. Ved grænsen det sædvanlige virvar af overlæssede håndskubbede vogne der flyttede æg, frugt og plastikfantastik over grænsen, vi måtte gå over ingenmandsland i 40 grader med al oppakning og finde kontorer der ville stemple passene. Skiftede bus to gange mere og ankom til Bangkok efter 10 timer, blev smidt af bussen i et sving på hovedvejen i herlig støv regn, taxa forbi sodater og røde T-shirts der sang revolutions sange.

Der var ikke mange turister tilbage i Bangkok pga urolighedderne, en del gader var spærret af, men vi fik fundet vores skrædder og tog på en herlig flodtur op ad de små kanaler, så en mini zoo, og en orkide farm og blev sat af i Chinatown, hvor vi shoppede færdig, inden vi tog en taxa til lufthavnen, afgang lidt over midnat, noget urolig flyvetur over himmelaya bjergene, fløj over Delli, Kabul, og Moskva, inden vi landede i København efter 12 timer, var nær faret vild i indenrigs gården da der var to samtidige flyafgange til Ålborg, og vi stod i den forkerte kø!

Lørdag 10.20 landede vi endelig i Ålborg med 200 kg bagage og blev modtaget af 25 flagviftende og storsmilende venner og familie! Fantastisk - 1000 tak for det - Det er dejligt at rejse men fantastisk at komme hjem!

Uge 30 Vietnam Saigon

Morgenløb, blev hentet af Paddy en yderst veltalende guide, hans far havde en høj stilling under franskmændene, men blev siden henrettet af kommunisterne i 67 , Passy havde et mislykket forsøg som bådflygtning i 78. God intellektuel fortæller – viste os en 25 m høj Budda, en pagode, et Gerbera gartneri, en kaffe plantage, et stort vandfald med adgang ad stejle klipper. Under en gigantisk regnbyge fik vi frokost under lokale blikplader, et sted uden strøm. Så en silkefarm, med mekaniske væve med hulkort der lavede de fineste mønstre. Besøgte en jævnaldrene familie med tre børn der havde etableret sig i 1994 som os, det havde dog været noget mere op ad bakke for dem, men konen var i modsætning til manden flittig, hun havde et ris vins brænderi og fodrede grisene med resterne så de sov all godt, brændevinen kostede 6 kr for ½ liter, konen misundte os med god grund vores gratis skolesystem, deres store udgift. Fandt vores statsejede ressort kl 8, der var 75 synlige firben, et utal af cikader og 1 rotte hvor vi spiste! Næste morgen i poolen indtil vi fandt den døde frø og masser af insekter i vandet! Paddy tog os med på et lokalt marked, vi er nærmest helt uden for turist område nu, og de lokale kone blev helt fjantede af at se vesterlændinge, vi fik flere gifte tilbud og alle ville røre vores blege hud og fotograferes, et sjovt men ildelugtende sted. Vi så de lokale rense ris i luften og tørre det på vejen, gik i rismarker, både nyplantede og høst klare marker. Besøgte en champingon avler med poser ophængt med kompost i en fugtig mørk bambushytte. De havde også en Pytonslange på 30 kg, som pigerne absolut skulle demonstrere mod ved at iklæde sig!!! Så barnlig var vi drenge heldigvis ikke! Besøgte en bambus landsby med mange glade børn, og bade i en frodig flod lige over et gigantisk vandfald.
Paddy var glad for den danske bistand til et kloakeringsprojekt i Da Lat, men flov over den megen korruption i Vietnam, og kommunist ledernes eget overforbrug. Han havde forsøgt at få lov at undervise men partiet vil ikke godkende hans humanistiske livssyn. Hans kusine er kommet til Australien via et fup ægteskab og han overvejer at gøre det samme, det er ærgerligt at landet ikke bruger hans gode engelsk kundskaber og store intelektuelle balast. Vi aftalte at holde kontakt via email. Tog nat bussen til Ho Chi Minh City også kaldet Saigon ( 9 mill indb.)
Bussen havde asiatiske mål så sengene var kun 165 cm, så vi måtte krølle os noget sammen. Der 40 grader i Saigon. Mona og jeg var på krigsminde museet , noget propegandistisk men mange spændende fotos fra krigens rædsler.
Torsdag var vi på en dagstur til Mekong deltaet, 17 mill. Lever i flodmundingens lave frugtbare arealer, først sejlede vi ud til en familien ad en snæver biflod, de lavede slik af kokus nødder og holdt bier, gav grøn te og senere frokost i den fugtige hede. Blev omskibet til firmands ro kanoer og iklædt vietnamhatte og padlet til en fattig landsby hvor folk i gennemsnit tjente 2$ om dagen, fik frugt og hørte noget uskønt lokalt musik og købte lidt træ tingel tangel.
Næste morgen daskede vi lidt rundt i Saigon og fik nogle frugtshakes, da vi hoppede ombord i bussen til Cambodia råbte en tuktuk chauffør til os: good bye Vietnam, luckey you! Og vi kan kun give ham ret! Fint nok med fattige kommunistiske
Lande, når man bare som de privilegerede mennesker vi er kan forlade landet når man vil! Ved grænsen skulle alle tasker ud og gennemlyses, og pas og visa stemples på tre forskellige kontorer og så lige måles temperatur pga svineinfluenza.
Ankom til hovedstaden Pnom Penh kl 18, det sædvanlige opbud af råbene tur-hungrende tuktuk chauffører, fandt et ok hotel i nærheden af et indkøbscenter, her handler man i dollar!
Lørdag lejede vi en tuk tuk og besøgte i heden S-21 fængslet, et levn fra Pol Pot tiden; fra 1975 – 79 sad her 5000 p.a. de fleste blev tortureret, eller forsøgt genopdraget, da kommunisten Pol Pot anså byens intelektuelle som udbyttere! Omkring hovedstaden er fundet over 1 mill. I masse grave. Et forfærdeligt styrre, Cambodia blev tvunget ind i Vietnam krigen og ammerikanerne hjalp dem økonomisk og efter de ammerikanske soldater tog hjem var der tre års opgår med Vietnam. Blodig fortid.
Søndag tog vi en minibus op til Siem Riep. Glæder os til næste weekend ! Den skal holdes i Danmark!

Uge 29 den demilitariserede zone

Ankom med nattoget til Hue, kystbyen lige syd for DMZ den demilitariserede zone, nord syd grænsen fra 1955 til 1975. Blev installeret på et 100 år gammelt franske hotel, med koloni stemning, højt til loftet, frotte morgenkåber og frisk frugt serveret flere gange daglig, nød værelsernes aircondition da der igen er 38 grader uden for! Tirsdag var Kasper og jeg på morgen løbe tur langs floden, mens de lokale lavede stræk øvelser i Ho Chi Minhs navn. Efter morgensvømmetur i poolen og et overdådigt fransk morgentaselv bord kørte vi op til den gamle grænse, sammen med Anhe vores guide, 62 årrig veteran, havde selv kæmpet på ammerikanernes side, da han kom fra Hue i syd vietnam. Først så vi en katolsk kirke der var sønderbombet, siden Vinh Mos-tunellerne, 1700 meter håndgravede underjordiske gange, hvor op mod 2000 civile havde søgt bombeskjul under de massive bombardementer ( der blev smidt flere bomber i Vietnam end under hele 2. verdenskrig!) 17 børn var født dernede, man lavede aldrig mad derned af frygt for at røgen ville afsløre skjulestedet, lige som den opgravede ler blev skjult af strand sand. Ved Ben Hai floden var grænsen mellem nord og syd før ammerikaner kom, og her kunne familier udveksle hilsner over kæmpe højtalere over floden, og der blev forsøgt at sende madgaver over til det fattige nord. Som jerntæppet blev grænsen her også overvåget af vagttårne med maskingevær på nord siden!

Vi så en af utallige kirkegårde med alt for mange ens sten, kun 10 % havde navne resten var flytet fra store massegrave uden identifikation, mange unge 15 - 20 år og 1/3 kvinder! På den anden side af vejen viste Anhe os en forladt tanks og en del rustne granater. Han havde selv oppereret i området og mistet mange kammerater der! Fortalte bla. at hans datter for nylig var kommet hjem fra den kommunistiske skole og havde sagt: far du er en ond mand der hjalp fjenden under krigen! Han turde ikke forklare sig over for datteren af frygt for at komme med samfundskritiske udsagn, kunne derfor kun græde! Da kommunisterne stadig holder øje med ham i landsbyen. Kun kommunister får gode job og huse, han forsøgte at komme til USA efter krigen men det mislykkedes, i 79 forsøgte han sammen med 35 andre at flygte på en båd, men den blev skudt i sænk. Han er katolik men det er forbudt at holde møder uden statslig tilladelse. Han brød sig ikke om at vi spurgte for meget til samfundskritiske ting, kiggede sig hele tiden over skulderen før han svarede. Vi sluttede på et fort hvor 5000 soldater døde under et tæppe bombardement i krigens sidste dage. Krig er noget lort!! men det er også voldsomt at besøge et etpartistyret land uden frihed for den enkelte!

Næste dag lejede vi cykler og besøgte det gamle kongeslot i Hue og et Ho Chi Minh museum. Lejede en minibus der kørte os til stranden, spiste fisk under et halvtag og faldt i snak med Tree en tyve årrig annanas sælger der imodsætning til mange andre hernede var god til engelsk, hun snakkede i 1½ time, og vi soppede lidt i det kinesiske hav sammen med 200 lokale teenagere. Hoppede på nattoget til Nha Trang , pigerne og jeg havde 2 mellem og to ovre køjer i en 6 personers kupee, i de to nederste sov tre generationer ialt 5 vitnamesere og alt deres skrammel på gulvet 0,8 m2 - vi læssede ryksække og rejsetasker op i køjerne og lagde vandret i 12 timer, loftshøjden i køjen ca 60 cm! Det var den eneste sovevogn, resten af togstammen sov de sidende og lige så tæt. Rigtigt rart at komme ud af toget næste morgen i Nah Trang! fandt et fint strandhotel, men vandkanten var fuld af plastik affald, miljø bevægelsen er ikke slået and hernede endnu! Hoppede i stedet i poolen, og så en flot foto udstilling.

Lørdag havde vi lejet en båd med engelsk talende guide til at sejle os rundt mellem nogle snorkel øer, hun kunne imidlertid kun sige Yes og No og ellers smile, først besøgte vi et akvarium med mange store fisk på meget lidt plads, og udendøers nogle kæmpe skildpadder svømme rundt, tre gange så vi en sluge en plastik pose fra det forurenede vand, i den tro at det var en vandmand, Anton var klar til at melde dem - vi ved bare ikke lige til hvem??? Vi sejlede ud til den yderste ø for at snorkle og lave spændende udspring fra stævnen. Pludselig mente besætningen ikke at der som lovet fandtes nogle restauranter i området, vi fik endelig franarret kaptajnen hans mobil telefon og fik fat i dem der havde solgt arrangementet, og endelig lykkedes det at finde en restaurant, vi købte en 15 minutters tur efter en speedbåd på en gul banan, da vi faldt af 2. gang efter 5 minutter sejlede båtnakken ind med båden og lod os ligge i vandet, endelig kom han tilbage men uden banan og vi fik ham forklaret at vi havde betalt for 15 min - nåhh jeg trode det var 5 men så kan i få 3 min mere! Der går lidt for meget tid med at undgå at blive alt for meget snydt.

Søndag havde vi lejet en mini bus til at køre os op til Da Lat i 1500 meters højde, fin tur så en del okse kærre og mange tørrede ny høstet ris på cementen foran de små huse. I Da Lat besøgte vi det skøre hus en Gaudi efterligning med morsom arkitektur, tema værelser ; græskar, tiger og kænguroværrelse, de lejes ud men var desværre allerede booket, istedet blev det til en fin markedstur hvor vi købte tørret frugt. Prins Henriks forældre har haft sommer residens her.

Vi er nu begyndt at indtage daglige Malarie piller ! Klar til Cambodias højland.

Uge 28 Vietnam

Uge 28 Vietnam Tirsdag brugte jeg noget tid på at diskutere med svindlere, først havde rejse bureauet bildt mig ind at vi blev nødt til at have visum for at komme ind i Vietnam, det passede ikke og efter megen parlementeren kørte vi ud og vækkede den sovende vitnamesiske generalguvenør for at få pas og visa, og da jeg truede med lonly planet ville rejsebureauet pludselig godt refundere halvdelen af visa pengene og give gratis transport til lufthavnen, de kom dog aldrig. Vi var noget spændte op Laos air lines, men bortset fra at det var svært at forstå personalets højtalerengelsk var alt ok. Og efter 1 time landede vi i Hannoi og sparede os derved for 30 timers buskørsel! I Hannoi tog løjerne rigtigt fart, vi blev enige med en taxa chauffør om 300.000 dong ( 75 kr) for at køre os til jysk’s hotel, allerede efter 5 minutter ville han have mere til vejafgift det fik han ikke, så kørte han os tre gange til en forkert adresse og påstod hårdnakket at det var det rigtige sted, ( han gik efter en provision hos andre hoteller, endelig efter 1½ time lykkedes det os at få ham til at køre os det rigtige sted hen i million byen, vi tog et billede af ham og nummerpladen – det brød han sig ikke om. Næste dag var vi lidt rundt i hovedstaden, der er mennesker overalt, scotere og cykler på kryds og tværs, enkelte er begyndt at stoppe for rødt lys, kvinder med bambusåg der vil sælge alt muligt, gadehandlere, børn og tiggere et sandt virvar af lyde og lugte. Så skildpaddesøen og et tempel. Var til dukketeater hvor dukkeførene stod i vand til navlen og opførte 1 times vandteater til et 7 mands orkesters sang og musik, en 1000 år gammel tradition. Fik vasket vores vasketøj på hotellet da de advarede mod at andre snød med vægten, det gjorde de imidlertid også selv! Så jeg fik rigtigt stillet min diskusionstrang i dag! Tog på en 3 dags tur til Halong Bay, kørte tre timer i minibus op til havnen, sejlede sammen med 12 andre på et fint træskib, med spise saloon, soldæk og to mands kahytter. Fik seafood og grøntsager serveret mens vi iagttog de 800 kalkstens øer, stejle og frodige. Var i land og se en drypstenshule med meget flotte formationer. Sejlede i kajak gennem en grotte og kom ud i en fin indsø omkranset af bjerge som i en vulkan. To tykke britiske lærerinder tippede rundt. Købte mystiske chips af en hatte dame i en robåd, alle vil handle hvor som helst. Fik hotpot aftensmad, kog selv kød, suppe, grøntsager en kinesisk opfindelse, spillede kort med nogle hollændere. Sov på båden mens vi stille drev rundt mellem de smukke øer. Næste morgen blev vi sat i land på en ø med 30 tusinde indbyggere og kørt til en klippe grotte der havde fungeret som hospital under ammerikanernes bombeangreb fra 1963 til 73 – over 200 mennesker levede i disse beton forstærkede mørke bunkerhuler, med flere flugtveje. Vitnameserne er hårdt prøvede først franskmændende som kolonimagt, så USA og siden kineserne og sidst Cambodia, men der har nu været fred i 30 år og de har i den grad lagt krigen bag sig og ser uden bitterhed fremad og konsentrerer sig om at bygge op. Vi blev kørt til et nybygget hotel, så lidt på byen, stranden og de mange tømmerflåde huse. Om eftermiddagen sejlede vi ud til abeøen hvor 70 aber huserede, vi vandrede over en stejl bakkekam på spidse klippeblokke og mødte flere aber, om aftenen overtalte nogle tandløse megetsnakkende koner os til at blive roet en time rundt og se deres flod landsby, 100 vis af tømmerflåder med thylejr træskure som de boede i og de flest havde fiskeopdræt i net. De var meget fattige og boede så med udsigt til strandhotellerne! I weekenden tog vi tilbage til Hannoi, da vi så hvor lang køen var til Ho Chi Minhs mousoleum og pælehus, tog vi straks videre til etnografisk museum og så hvordan 30 forskellige folkeslag levede i Vietnam i gammle dage ( de lever på samme måde i dag!) Der var under 3 % hvide på museet så vi oplevede flere gange at vietnamesere på søndagsudflugt ville fotograferes sammen med en blegfed europæer dog et hoved højere end dem. Om eftermiddagen tog vi alle til et gigantisk indkøbscenter hvor nyrige asiatere kan købe vestlige mærker, spiste burgere og så Tom og Jerry inden vi steg på nattoget mod syd.

Uge 27 er af Laos!

Uge 27 Verden er af Laos!
Tirsdag var vi oppe ved den gyldne trekant, hvor Thailand, Laos og Burma mødes ved Mekong floden, for år tilbage verdens største Opiums handels sted, nu er der rimeligt sikkert da især Thailand har gjort meget for at bekæmpe narko handlen, vi så et opiums museum og den livlige grænsehandel mod burma hvor plastik-fantastisk fra Kina fandtes i overdosis. Opiums produktionen er nu fortrængt til Afganistans bjerge.
Vi fandt en plimsolle der sejlede os over mekong floden til det forjættede land Laos, lejede tre dobbeltværelser til 35 kr. stykket, hotelmutter var en rar gammel fransk lærerinde der gerne ville bestemme hvad vi skulle spise og forsøgte at snyde i kursomregninger som alle andre fattige laotere. Vi købte en to dages båds billet øst på ad Mekong floden, sejlede 8 timer hver dag på en tæt pakket longboat, så de lokale bade, fiske og vaske tøj i floden, heldig vis var der en sød lille hundehvalp med som skibshund så Klara havde noget at beskæftige sig med. Vi gjorde stop for natten i en fin lille flod by med en del guesthouses , byen havde lige fået lagt strøm ind til alle for 3 måneder siden, næste morgen skulle de samme mennesker med en halv så stor båd, så det blev en meget lang lang fredag i en asiatisk tætpakket flodbåd i 37 graders varme – så det var en lettelse da vi endelig nåede frem til Luang Prabang , nord Laos’ vigtigste by med mange gode backpacker tilbud. Kasper lejede en cykel, pigerne shoppede og fik massage, Anton stenede foran computeren, Mona og jeg var på National muset, det tidligere kongeslot. Om eftermiddagen lejede vi en tuk-tuk og kørte 30 km op til det herligste vandfald, undervejs blev vi flere gange uden varsel ramt af børn der skød nytåret ind i god tid, de smed spande med vand efter alle på vejen, billig krudt! og de morede sig og vi nød det i varmen – de grinede og smilede voldsomt! Vandfaldene havde azur blåt vand hvor man kunne bade og lave vovede udspring fra klipperne og svinge sig i tov fra et træ ud over den blå pool. Et fantastisk flot sted hvor vi hyggede os nogle timer blandt turister og lokale laotere.
Vi tog på et to dages trek op i bjergene, først 2 timer på mountainbike i 38 graders sauna varme, vi så nogle silkevævere undervejs, totalt smadrede fik vi frokost på en elefantcamp, og blev sejlet ½ time op mod strømmen i en lille intermistisk pram. Badede lidt i noget algegrønt vand og Klara og drengene prøvede en zipline jungle svævebane på sammenlagt 1 km i op til 30 meters højde. Gik 1½ time ad en junglesti til en landsby med 75 familier, ingen strøm ingen vej til biler. Vi blev installeret i en bambus hytte under muskito net. Lejede lidt med landsbyens møgbeskidte men glade børn, de spillede pind, mens hængebugsvin, vandbøfler , geder, hunde og hønse løb frit rundt overalt. Fik en udmærket vegetar gryde tilberedt over bål, og da familien vi boede hos ejede et af landsbyens 3 tv ( på solceller), fungerede deres hytte som bio og vi så Thai tv sammen med 40 børn og voksne i den mørke aften.
Hanerne galede fra 5 til 6 og vi morgenslumrede til grisegrynt og båltændings lyde – gik 1 time ned ad bjerget og sejlede i kajak i 5 timer, på en ren sideflod til Mekong, det var hammer varmt, så vi nød det når nytårs glade børn sprøjtede vand på os til stor morskab for alle. Mona og Anika kæntrede i en fos – men drengene og Klara badede frivilligt i floden, som var dejlig svalende ca 25 grader – vores drikkevand var derimod 40 grader! Der var meget liv at studere ned ad de 25 km flod; hundrevis af vandbøfler, nøgne børn der sejlede i bildæk, mang der fiskede med kaste net eller undervandsharpun, nogle vaskede guld andre tøj, mange gravede sand og grus ved at dykke ned og fylde spande op med flodbunds materiale og overlæsse små longboats til 3 cm fra rællingen og siden losse prammene på på flod bredden og læsse lastbiler med håndskovle – enorm aktivitet og gå på mod – de er også utrolig flittige i køkkenhaverne og har masser af grøntsager – det er et fattigt land men på en acceptabel måde og levestandarden stiger ganske hurtigt, gode veje og mange har motorcykkel og mobil, den megen graven sand og sten vidner om stor støbeaktivitet. Alle har gratis skole gang, men nogle har ikke råd til bøger og transport til overbygningsskolerne. De mest afsidesliggende landsbyer bliver tvunget til at flytte nærmere alfavej for at samfundet kan give skole og lægehjælp. Men det er dejligt varmt og frugtbart og trygt i landet. Der er i den grad håb for asien - og hvis Niels’ gamle ord om at beskidte børn er glade børn ! Så er de overlykkelige!

Uge 26 Om at bade med et snabeldyr

Uge 26 Om at bade med snabeldyr

Kørte op langs den burmesiske grænse ad 1245 sving på den udmærkede bjergvej, prøvede undervejs en hot pool med 70 grader svovllugtende vand fra jordens indre, nogle lokale havde kogt æg og pasta i bassinet, vi skiftede vandet og fodbadede . Senere besøgte vi en kindergarden ved et tempel; 20 fattige børn fra 2-4 år der hver betalte 8 kr. pr. måned! Pasningsgarantien virker fint hernede og børne sang for os og Mona lærte dem en dansk sangleg, til gengæld fik de hver en slikpose. Børnene var generte men glade, fint i tøjet og de havde godt med legesager, tv og musik. Templerne er deres sociale ansvar bevidst!

Vi besøgte en landsby med burmesiske udvandere; long necks og bi gears, de havde henholdsvis bronzeringe om halsen ( 3 kg og 20 centimeter) og kæmpe øreringe , man må lide for skønheden! Det var selvfølgelig også et trick for at få turister til at købe lidt mere håndarbejde.

Tirsdag var vi ude og morgenride på elefanter i en smuk jungle dal, endte i floden hvor elefanterne skulle vaskes, vi sad på ryggen af dem uden saddel og de kun thaitalende og evigt grinende elefantdomptører fik dyrene til at lægge sig i floden og vi skovlede vand på dem og masserede deres sarte hud i grus, lavede udspring fra deres hoveder og dykkede under dem, fantastiske badedyr, lige så glade for vand som os! Og det hele endte naturligvis i en gigantisk vandkamp! Nu vil pigerne også have en elefant når vi kommer hjem ( og en lama, en kænguro og en lille wombat….)

Efter et besøg i en nationalpark hvor vi fodrede kæmpe blå fisk, var vi i mudderspa, fik lagt mudderansigtsmasker der skulle foryngre huden med mindst ti år ( derfor turde Klara ikke) , og badede i grønt mineral vand.

Nåede op til Chiang Mai, Thailands nordlige hovedby med 200 t.indbyggere, fik vasket 11 kg tøj for 50 kr men så var det også lagt sirligt sammen! Vi besøgte en paraplyfabrik hvor arbejderne supplerede dagslønnen på 35 kr, ved at håndmale vore telefoner,bukser, tasker og bluser – Anton og Klara gik helt amok og fik malet de utroligste drager og blomster ranker! Imponerende dygtige tegnere. Siden fandt vi en silkeormefarm og så vævere, spiste frokost i Tiger Kingdom hvor man kunne komme ind og klappe tigerne, så Mona og jeg blev gennemfotograferet på ryggen af en tiger på vores 21 års bryllupsdag! Klara og Anika valgte klogt tigerungerne som de legede med ( onde tunger har siden fortalt os at dyrene er opiumsdopede , rolige var de ihvertfald ) Nu havde vi fået smag for vilde dyr, så pigerne tog ud og gramsede på slanger på en slangefarm og vi drenge tog en jungletur på ATV crossere op ad bjerget. Faldt senere til ro i en orkide farm med 1200 forskellige orkider som er landets nationalblomst. Sluttede bryllupsdag og ½ års rejsejubilæum på en sofa restaurant med levende jazz musik.

Fredag morgen var vi i en elefant camp med 71 elefanter, så dem få morgen bad i floden og vi var de eneste tilskuere til dagens første elefant show, hvor dyrene dansede, spillede fodbold og spillede dart mod Klara og Anika ( elefanten vandt) og 5 elefanter lavede hvert et maleri, de er i Guinnes rekordbog som verdens bedste elefant malere, de var også gode! Vi tog afsked med Lake vores søde guide gennem den sidste uge. Om aftenen mødte vi monas klassekammerat fra ØU, arbejdsløs blikkenslager fra Ålborg, tilbragte en måned hvert år på en bar i Chiang Mai.

Lørdag tog vi videre til Chiang Rai helt i nord, mindre og mere hyggelig, færre turister. God musikunderholdning på natmarkedet , liger overfor vores hostel er et gigantisk internet sted med 100 lyserøde læderlænestole og et hav af karokee cabiner hvor de lokale øver sig i skønsang.

Palmesøndag var vi på jungle trek, vandre tur med guide 6 timer i 35 grader, så tre mindre landsbyer med høns og grise rendende rundt under husene, tandløse gamle koner med børnebørn på nakken, så en far og søn fange cikader med gummiklister på en lang bambuspind, og sønnens ansigt lyste op i et mundsavlende smil hver gang de fangede en krabat! Vi spiste frokost i en lokal bambushytte, tilberedt over åben ild, mens grislinger og kyllinger løb rundt om os, Klara havde travlt med at fodre dem med levninger og den hund som havde fulgt os på hele turen mod at få et kyllingeben. Badede i et herligt vandfald, sammen med 20 lokale teenagere, lavede udspring fra klipperne med de lokale overgik os i vovemod! Klara måtte hele tiden forsvare ”vores hund” mod lokale hunde og bevæbnede med bambus stokke gik det, hunden fulgte os de 15 km gennem junglen og guiden læsede den på lastbilen og vi kørte den tilbage til dens landsby! Herlig jungletur!

uge 25 mod nord......

Uge 25 Nord på…
Mandag morgen var vi til den sidste gang Yoga, jeg har altid troet at det var noget barnemad for gravide kvinder, men vi fik virkelig sved på panden og strukket og vredet nogle muskler på en voldelig måde, men som sidden gav velværre! Mandag aften var vi med 5 lokale thaiere ude og lysfiske efter blæksprutter; i skumringen sejlede vi på havet i tvivlsomme longboats – og på ca 10 meter vand tændte vi nogle 12 V lysstofrør på rællingen og pilkede med spinder på 6 meters line, når der var bid, var kunsten at trækkehurtigt og jævnt ind og med et snuptag hive blæksprutten ind over kanten og så lukke munden mens den i arrigskab sprøjtede blæk ud over hele båden! Det var sjovt og vi fangede hver 15 – 20 stykker, og så en del små flyvefisk i mørket. Næste morgen kom vores skipper op med friske blæksprutter i marinade til vores morgenmad!
Tirsdag var vores sidste dag på Koh Pangan og drengene kørte på scoter ind over bjergvejen til øens bedste strand Nai Pan og pigerne tog en longboat derover, vi badede, kørte på jetski og dasede under palmerne. Næste morgen tog vi afsked med Arne og Anne på havnen efter 2 dejlige uger i paradis, lovede at komme tilbage en dag….. katemeran og bus en hel dag til vi endelig landede i Bangkok efter en langrejsedag.
Torsdag stor shoppede vi i MGB et 6 etagers varehus, hvor vi pludselig mødte Arne og Anne i en by med 10 millioner!!! Prøvede tøj hos skrædderen og fik frikadeller til aftensmad. Fredag morgen tidligt af sted på en 8 dages tur i minibus med vores egen chauffør og guide; op til den burmesiske grænse ved Mat Sot hvor vi så fattige burmesere tage færgen ( en traktor dæk) over floden for at sælge cigaretter, whiskey og alverdens skrammel, der var et stort marked i ingenmandsland. Så et tempel med en 25 meter lang liggende Budda. Næste morgen besøgte vi et tempel hvor de havde en bundet Gibbon abe vi legede med i ½ time, måske det var en ide til den danske folkekirke?? Det er meget rart at være i et budistisk land; de er alle optaget af at gøre gode ting ved børn, dyr og fremmede!!! Det nyder vi så godt af.
Senere på dagen besøgte vi en flygtninge lejr ligeledes på grænsen mellem Thailand og Burma; 300.000 boede i bambushytter langs floden, de får vand og mad af FN og Thailand, har bladtage på hytterne, går op i junglen efter brænde og søge lidt mad. Det vi så – så rimeligt fornuftigt ud, børnene var sunde og glade men det er da ganske forfærdeligt at så mange ( 5 millioner officielt) langs grænsen lever i lejre, flygtet fra et diktatur i Burma og nu har de ingen stedder at tage hen, børnene går i skole, lærer lidt engelsk og noget burmesisk men hvad får de brug for? Hvor får de en fremtid? Voldsomt at side bag tonede ruder i en airconditioneret bus og se på menneskers manglende mulighedder!
Om eftermiddagen var vi ude og bade i vandfald i junglen, forfriskende koldt vand og hård massage når det faldt 15 meter næsten lodret, junglen var grøn og frodig og vi sluttede med eftermiddags kaffe sammen med de lokale bønder, Mona inspicerede deres kålmarker og hyttebygningsprojekter. Anika og Klara fik kongesuiten at sove i – her havde Carl Gustav og dronning sonja sovet i jan. 2002, pigerne låste sig selv ude pga. kongens særlige dobbelt låse system…..
Søndag Anika 18 år!!! Gaver på sengen, ned og måde 5 orange munke i bare tær som vi gav mad og blomster hvorefter de velsignede Anikas fødselsdag, så lejede vi cykler og kørte en morgen tur ud til majsmarkerne mens solen rød og rund kæmpede sig gennem morgen disen og bønderne indledte lugearbejdet med de store hatte på. Vi så net fiskere i folden kaste cirkelnettet med sten i kanten. Med blomsterkrans i fødselarens hår kørte vi 1½ time op i bjergene og sejlede på Salawin floden verdens 4. Længste flod 2800 km. Kom ud til en landsby hvor de ikke var vandt til at se turister, lidt generte betragtede de vore smukke lyshårede piger. Fik frokost i 40 graders varme. Klara og jeg badede lidt i floden selvom at vi lige havde set en slange i floden, de sagde at den kun spiste fisk! Og der var det herligste kviksand vi kunne lege med.
Det er efterår hernede, mange træer har smidt bladene, men ikke alle og der er stadig mange blomster og grønne planter, men mange stedder har der været skovbrand, enten naturlig eller bevist påsat af de lokale, brændene ryder op i bunden af skoven og nyt skyder frem, kort efter får træerne nye blade, for alvor når regntiden kommer til maj. Et mærkeligt efterår i 40 graders varme!! Risen vi spiser tre gange daglig og som er en vigtig exportvare, plantes i juni i regntiden og blev høstet i januar, så kan de lige nå to gange kål, majs eller hvidløg. Effektiv landbrug.

Anikas fødselsdag sluttede med lagkage og fødselsdags sang på den lokale cafe!

Uge 24 Koh Pangan

Uge 24 Koh Pangan

Mandag lejede vi en long boat en hel dag med skipper for 220 kr. Først sejlede vi til Bottel Beach for at bade i det blå vand og drikke smothies, stranden kan kun nås pr. båd eller ad en smal bjergsti til fods. Så sejlede vi videre til Thong Nai Pan ; dykkede, fik frokost under palmerne og lejede 2 par jetski så vi kunne sejle om om kap i bugten, vi fik dem op på 65 km/t og havde glemt tid og sted og blev hentet ind af udlejeren der mente at tiden var gået! Vi sejlede tilbage til haad Khom hvor vi snoklede på et fint rev og sluttede med en gang udspring fra båden! Om aftenen havde Mona bestilt en stor grill fisk til 6 personer, den vejede 3 kg! Og der var kæmperejer til. Vi spiste til vi revnede og slog mave i restaurantens hængekøjer og fik resten af fisken med hjem.
4 børn med ned til Chaloklum og morgen Wakeboarde, vi drenge fik vores 2. Lektion, og Anika kom op at stå 3 min! Man Klara den lille lort, slog os alle ved allerede at finde balancen i hendes 2. Forsøg! Og hun blev stående ind til hun fik krampe i armen. Jeg fik tur bag på Pongs mortorcykel ( Arnes sjakbejs) rundt i området for at se vandremulighedder i junglen og hilse på lokale blæksprutte fiskere. Vi indkøbte 3 slangebøsser og 6 liter vand og begav os udstyret med kompas op i junglen, vi håbede at se vildsvin eller aber, hørte dem kun, men en dansker vi mødte var blevet modtaget af en flok aber i træerne ved at blive beskudt med kasteskyts! De ville have teritoriet for dem selv! Vi gik 1 time op ad bjerget og en halv time ned til Bottelbeach hvor vi badede, læste, spillede og glemte tiden i eftermiddags regnen, pludselig var klokken halv seks og vi måtte haste tilbage i den regnvåde jungle inden mørket faldt på, klipperne var glatte og vi gled i gruset men nåede tilbage til scoterne inden det totale mørke kom!
Fredag var vi med en speedbåd ud til Angthong Marinepark, første stop var 1. Times snorkling langs klipperne, guiden snød og brød fodrede fiskene så vi befandt os midt i en kæmpe stime! Senere fik vi Thaifrokost på en palme strand og så en saltvandssø midt på øen der havde forbindelse til havet ad en underjordisk 80 meter lang tunnel! Sidste stop var en ny strand hvor vi blev indstalleret i kajakker og padlede i 1 meter høje bølger om på læsiden af øen og badede i det skønneste grønne vand! Det var hårdt at ro tilbage mod bølger og vind! På hjemturen i speedbåden var bølgerne tiltaget og nogle blev søsyge!
Lørdag morgen var nogle af os tidligt på havnen for at se de lokale lys fiskere losse nattens fangst, det er højsæson for blæksprutter så fiskerkonerne tager imod deres mænd med det store smil fremme. Så bliver de tørret på store opspændte net på stranden, mens solens stråler kæmper sig gennem det tætte løv og røgen fra morgenmads bålene stiger op gennem palmebladene. Det er lidt af et driverliv så vi tog til Yoga, et slangemenneske instruerede under et palmetag med storslået jungle udsigt, i 1½ timer blev vore kroppe udfordret i de utroligste formationer, vi svedte bravt efter 2 minutter, men hurtigt kunne vi alle stå på vore egne hænder! Jeg blev for nogle år siden opfordret af Olav til at begynde at gå til yoga – det var vist for at slappe af og ikke tænke så meget på ekspansion! Det virker nu omvendt på mig; mental ro og kropsligt velvære giver fornyet lyst til at sætte i gang! Så vogt dig nabo Olav – vi er sprængfyldte af energi når vi kommer hjem!!!
Vel hjemme fra morgen Yoga var en dresseret abe i snor i færd med at høste kokosnødder uden for vores hus, den pilede op ad den 20 meter stamme og vred de modne nødder fri. Vi fik serveret friske nødder åbnet med manchet og tilsat rørsukker og sugerør. Man skal nu være noget tørstig for at nyde 30 grader varmt sukkervand.
De sidste par dage har vi haft undervands kamera med ud og snorkle, det er sjovt at tonse rundt i den tredimmensionelle verden i havet, børnene dykker som hajer og tømmer snorkler som hvaler. Vi finder stadig nye underlig fisk, den spanske danserinde ligner et stykke roastbeef med orange striber og blaffrer elegant gennem vandet, en stor blæksprutte gemte sig i sandet men vi fik den lokket frem, de største fisk kan vi hører, når de spiser af korallerne, smaskelyden bliver forstærket under vandet, blandet med en stille knitren, og Klaras snorkeltale når hun har fundet noget spændende. Vandet er 27 grader og det er vist smertegrænsen for hvad korallerne kan tåle ( og os) de begynder at dø hvis vandet bliver varmere. Vi har det også varmet nok 35 grader i skyggen, men så ligger man sig op på en bambusplatform under palmerne og får en times thai massage; æltes ind i eukalyptus olie og vredet og rykket i knoglerne til de knager af stærke kvinde hænder. Det er da svært at brokke sig over?????

Uge 23 Thailand

Kl 6 mandag morgen landede vi i Bangkok, tog en taxe ind til Jyske rejsebureaus hostel, fik stillet uret tre timer tilbage, så nu er vi kun 6 timer foran Danmark og endelig landfast med jer derhjemme igen. I Bangkoks varme sejlede vi lidt på flodbåde og så det store Grand Place tempel, med guld og glimmer om bare tær til ære for Budda, Anton blev afvist pga. korte bukser! Var i chinatown i et kaos af mennesker og dyr, tog til skrædderen og fik taget mål til guldbryllupstøjet. Pigerne fik Thai massage og om aftenen var vi i teatret på landets største scene ; 150 medvirkene, tre elefandter der på et tidspunkt gik mellem stolerækkerne og en flod midt på scenen som men kunne spring epå hovedet i! Fine danse og farverige kostymer! Onsdag morgen tog vi bussen ned til Koh Phangan og efter to katemaran færger blev vi modtaget af onkel Henning og Søtter, og blev læsset op på ladet af Arnes Pickup og kørt til nord øen hvor vi blev installeret i to dejlige lejligheder, fik velkomst middag på havnen, mens de lokale fiskere praktiserede lysfiskeri på havet. Henning og Søtter skulle desværre tilbage til Århus næste morgen, men lejede tre scotere og lånte noget snorkel udstyr af Arne og har hver dag været på koral snorkling; ligge med røven i vandskorpen i 25 grader varmet vand og se på 100 vis af farverige fisk, nogle gange i store stimer der fare forbi vore masker! Og utrolige klippe formationer under havet ; man kan stå på en klippe top og se 10 meter ned i dybet og søannemoner i stærke farve lukker munden når de mærker os. Der er selvlysende gopler og Baracudaer på over 1 meter! Og så er der velsignet stille under vandet kun en svag knitren og luftbobler efter Klaras andefødder.
En dag var vi ude og ride på elefanter i junglen, man bliver øm i bagen af det, vi skiftes til at sidde på hovedet af dem og den anden holdt sol paraplyen oppe fra ryggen. De havde også en kæle abe i snor som Klara havde meget morskab af. Den kravlede rundt på hende til megen fryd for begge. Aben var vokset op sammen med en gul kat, hvorfor de stadig troede at de var søskende, så aben pillede utøj af kattens pels. Scoterne går at vi kan dele os i hold efter lyst og interesse; en dag var nogle til Thai madlavning og kom hjem med fire lokale retter, mens Anton og jeg havde krydset jungle bjergvejen tværs over øen til nye palmestrande og prøvet en 1600 ccm vandscoter. Anika og jeg punkterede en aften på scoteren meni vejkanten var en bambushytte med en sodavandsbar, de ringede efter mekanikeren og han ankom på knallert efter 5 min. Og efter yderligere 10 minutter var slangen skiftet og hjulet håndpumpet, han skulle have incl. Weekendtillæg 30 kr. I dag søndag har pigerne været på shopping i Thonsala og fået nye strandkjoler, mens knejterne har snorklet og været ude og køre Wakeboard efter en 200 hk speedbåd, man får et snowboard spændt på benene og en snor at holde i og så er det ellers fuld fart ud over havet, det var pænt sjovt og vi lærte det alle efter 10 min. Alle ture sluttede lige så hurtigt som de begyndte med en koldbøtte og en masse salt vand i munden!
Vi begynder så småt at forstå hvorfor så mange holder så meget af Thailand, det er fantastiske strande, billig og god mad, frodigt landskab med regnskov og jungle, flinke lokale der holder det meste rent og pænt. Og så er der 35 grader hver dag,men dejligt i skyggen under vandet og på Scoter!

Uge 22 Blue Mountain

Klaras lektielæsning blev afbrudt af en mere spændende papegøje jagt, hun har fem kg fugle foder som hun forsøger at lokke de mange farvestrålende og evigt skrigende fugle med, pludselig lød et mere end almindeligt højt skrig fra hende, hun havde set en brun slange, heldigvis blev de lige bange og løb hver sin vej! Slanger er væsentligt mere bange for mennesker end vi for dem! Om eftermiddagen så vi en botanisk have til ære for Mona, og kom ganske nær på 10 hoppende kænguroer. I blue mouinten var vi i varmen på flere korte vandreture; ud til en canyon med en storslået udsigt, senere til de tre søstre og nogle fine vandfald, kørte i en svævebane med glasbund og 200 meter ned til vandfaldet, efterfulgt af en togbane med en stigning på 52 grader hvilket er temmeligt meget. Området omkring de tre søstre var temmeligt turistet = mange japanere med store kamaraer - så vi kørte 35 km ud af en grus vej kun for 4-hjulstrækkere, her kunne man mutters alene vandre 1 time ned til en gammel mine tunnel, hvor der nu løb en lille flod, temmelig tilgroet af bregner fandt vi tunellen og hoppede i mørket fra sten til sten og fandt i mørket ; glowworms, der lavede 100 vis af små blå lys for at skræmme os væk, Klara var nem at skræmme så vi vendte om, camperede ulovligt på den mest fantastiske plads omgivet af høje klipper og frøers kvækken og en meget bemærkelsesværdig lyd der fortsatte hele natten, først troede vi at det var en fugl, men efterhånden som mørket tog til sammen med regnen og vi fik læst nogle sindsoprivende krimier - ændrede vi menning og hørte nu tydeligt at det måtte være nogle barfodede aboriginals der signalerede " hvide tumper i skoven! Så 5 kænguroer på tilbagevejen og en flok kæmpe papegøjer. Vi kørte ned syd for Sydney til Kiama, hvor så et impornerende "blow-hole" en klippe tragt/ tunnel som havets bølger blev presset ind i og blev blæst op gennem et smalt hul på 4 meter til en kæmpe saltvandsexplotion ! Sjovt at kigge på. I Kiama var vi på en 2 timers vandre tur i regnskoven, hvor vi så Lyrefuglen en slags grå påfugl der bygger enorme kompost bunker for at impornere hunnerne, og vi så endnu en brown-snake kun to meter fra stien hvor vi gik, vi var bevæbnet med hver sin slange kæp, men fyren havde allerede taget flugten, meget praktisk at vi er lige bange for hinanden - det løser mange konflikter! Senere fandt vi et vandfald man kunne bade under, det var dog en noget kold fornøjelse men hvad gør man dog ikke for fotografen. I weekenden skulle vi mødes med de unge i Sydney for at aflevere biler, vi vaskede og rensede efter alle kunstens regler, men tyskeren vi havde lejet dem af, brugte to stive timer til at tjekke alt og vi måtte slippe 100 $ i vaske bøde - han var en krakiler men hans kone var dog den mest emsige sure moppe på jorden , så måske det var hans undskyldning??

Det var pludseligt umuligt at finde en seng i Sydney pga en bøsse parade i centrum, Lisbeth fandt en spejderven i en forstad hvor forældrene var bortrejst så vi indtog deres stuegulv, med vore 14 rejsetasker og heldigvis havde de pool i haven - en rar ting i 35 graders lummer varme. Mona , Anika og jeg tjekkede homo parraden lørdag aften, farverige optog til rungende musik i en hyldest til kroppen et forsøg på at provokere et smil frem her og der. Næste morgen tog vi kirkebussen ud til Hill song, kirkebussen var overfyldt så vi måtte stå op sammen med tyve andre, hver weekend kommer ca 10.000 i kirken ad 4 gange. Rockmusik og lysshow trækker folk, men det virkede rart og proffesionelt med 10 hilsere med håndtryk, 20 trafikafviklere, kor på 50 og god tid til small talk før og efter gudstjenesten. Vi tog afsked med Lisbeth efter en herlig måned i et storslået land, klar til at indtage Asien og blive landfast med Danmark igen, og kun seks timer foran jer i Thailand...........

Uge 21 Laaangt ude på landet.....

Uge 21
Tirsdag morgen var vi på kvægauktion i Roma, 2300 kalve skiftede ejer i løbet af dagen, græsbønderne vidersolgte til opfedningsstaldene, de blev handlet efterlevendevægt; 1,3 – 1,8 $ pr. kg – en god 300 kg’s tyrekalv gav 2700 d.kr. Vi gik rundt oven på foldene og cowboyder til hest drev dyrene rundt. Vi er nu langt inde på prærien men fortsatte 280 km stik mod vest, stoppede i en enkelt sove by med 90 indbyggere, gik en times hike i en sumpet nationalpark i 35 graders fugtig varme, med kaskader af fluer og bevæbnet med hver sin slangekæp, fandt friske kænguro spor, og fandt til sidst også flokken. I Chaleville var vi på stjerneobservatorium am aftenen, så Mars, Sirius, stjerneskud og de tre galakser man her kan se med det blotte øje.
Onsdag besøgte vi School on the air, en radio skole med 200 elever spredt i en radius af 500 km, 5-6 stykker i telefonforbindelse på klasseniveu ad gangen, de mødes 2 uger om året til idræt, fysikforsøg og lejrskole, vi overværede en 1. Klasse have matematik. De fleste tager på kost skole i Brisbane når de er 11 og kommer så kun hjem i ferierne! Klara er 11 men ikke helt klar til at tage på bordingschool endnu! Vi besøgte også the flying doctors, der flyver ambulance fly og bemander lægeklinikker en gang månedligt i de små bushsamfund .
Kørte 200 km sydpå til en 45.000 ha fårefarm, hvor vi badede i kreaturens vandkar, næste morgen tog gårdkonen os med ud og så fåreklipperne i auktion, 5 NewZeelændere klippede hver 300 får om dagen, den hurtigste kunne gøre det på 1 min. De havde 8000 får og 1100 amme køer. Fårene får kun 1½ lam om året . Der er kun 1 ansat på farmen, markerne bliver hverken lagt om eller gødet, fra 2000 – 2006 var der tørke i store dele af australien og alt græs forsvandt, men lige nu er der faldet en del regn og det er ekstremt frodigt, tidligere har de haft 45000 får men store dele af landbruget er under afvikling, farmerne føler sig trynet af miljø organisationer og politikere og manglende tilladelser til kunstvanding, alle vil sælge jord og dyr, heroppe koster jorden kun 1000 kr / ha. Det er svært at finde hoved og hale i debatten, men fakta er at Australien har et sårbart miljø, og at regnen er uheldigt fordelt, og at 90% af befolkningen bor i byerne og er bekymrede for deres vandforsyning. Vi har kun set grønne og frodige områder, men det er atypisk. Hvis man havde lidt mod og en mere mobil kone , skulle man nok udvandre herned og tage chancen og købe noget billig jord!Kørte til Bourke the mittel off knowwhere så et museum om livet I outbacken, næste dag kørte vi 400 km tilbage til civilisationen, de første 200 km ad en snorlige landevej uden biler, Klara læste kort; om 39 km kommer der en rød grusvej til venstre og om 82 km én til højre, om 183 km krydservi en jernbane, og det passede og var stort set hvad der skete på den tur! Enkelt og ligetil hvilket giver en dejlig ro i sjælen ja vi er heeeelt nede i gear!
Lørdag var vi tidligt oppe i Dubbo og i morgen Zoo, for at vække dyrene kl 7, blev der det meste af dagen, lejede cykler og kørte i tropeheden rundt og så på afrika og australiens dyr, Klara klappede en vombat og fodrede en giraf. Søndag var vi til familie gudstjeneste og efterfølgende på fængsels museum. I Wellington besøgte en sulfatmine med mange forsiler og en drypstenshule med de fineste formationer langt nede i jordens køllige indre, hvilket er en befrielse i et land hvor vi alle har latterlige små skygger!

Uge 20 Quiensland

Uge 20
Mandag på Fraiser Island tog vi tidligt over til Lake Mckenzie, den flotteste Azur blå ferskvandssø, med det hvideste sand, vandet var 24 grader og efter 10 meter blev det monsterdybt. Anton fik sin debut som chauffør og snart nåede vi skibsvraget Maheno på stranden. På nordspidsen af øen besluttede vi os for at Campere lige i strandkanten, en dingo så os an og vi slog lejr, vi kunne se et uvejr nærme sig syd fra og snart tog troperegnen til og blæsten flåede i teltene hele natten, men det er helt rart med lidt regn i teltet til at nedkøle sig med i tropenatten, vi er nu nået til den 23. Breddegrad, solens sydlige vendekreds, så skyggerne er nærmest ikke eksisterende kl 12, og Orion står næsten lodret på himmelen men på hovedet, og det bliver ganske hurtigt meget mørk allerede kl 19 om aftenen. Næste morgen fik vi hurtigt tørret sengetøjet i blæsten og badede i nogle klippe pools i bræmmingen hvor bølgerne slog ind over kanten og fornyede vandet, mens vi studerede fisk. Tilbage på fastlandet fik vi bilerne undervognsvasket for saltvand og brandmandssplat! Skiltes fra de unge igen men til vores store overraskelse mødte vi dem dagen efter i bambus land; en planteskole!! Gartnerens børn må have fået feber! Om aftenen sov vi ved kysten ved Bunderberg, under opvasken stimlede folk sammen på stranden og vi stimlede med; et kuld skilpaddeunger forlod deres sandhule og 100 småkravl trissede ned mod havets bølger, en kæmpefødsel. Stranden hjemsøges af store mængder havskildpadder der 50 år efter udklægningen vender tilbage til den selvsamme strand og lægger æg efter en tur til sydammerika, 8 uger senere ,efter mørkets frembrud, kravler 100 sklidpadderollinger op ad hulet og ud i havet ,1 ud af tusinde overlever delfiner og andre fjender. Om aftenen var vi tilmeldt den officielle turtel tur, og rangeren viste film og kl 22 blev vi kaldt ned på stranden og så endnu et sklidpadde kuld ” blive født” i pandelygtens skær, og vi dannede med spredte ben en menneskelyskæde ned til bølgerne, Klara forrest med bare tær, så hun rigtigt kunne blive kildret af 400 skildpaddeben. Og under stjernerne og med flagermusene svævende over os drev de små padder til havs! Næste morgen gik vi morgentur på stranden og så padde fodspor og æggeskaller efter nattens eventyr.
Fredag tog vi katemeran færgen sammen med de unge ud til Great Keppel Island, den sydligste koralø af Great Barrier Reef. Desværre havde den sidste tids megen regn vasket meget flodmudder ud i havet og sigtbarheden var ikke for god, vi legede lidt på badering efter 200 hk speedbåd og blev blæst en del rundt i kølvandet i ført våddragter. Senere lejede vi kajakker , snorkel og andefødder, sejlede ud til koralrevet og snorklede,så mange flotte fisk, en stor rokke og en skildpadde, samt mange flotte koraller, vi snorklede rundt i det 24 grader varme vand til vi fik vabler af andefødderne. Havde glemt at få frokost men lavede husmands klasikkeren ved at tage 7 sultne med til eat what you can! Det tjente restauranten ikke meget på!
Vi kørte med Klara mod vest, vi ville væk fra turisterne og ind i semi outbacken – kørte til BlackWater og så en stor kul mine med verdens 2. Største gravemaskine! 3 tog på 100 vogne forlod minen om dagen, hvert tog repræsenterede en værdi som vores årsomsætning på Toftegård.
Søndag var vi til Vallentins gudstjeneste i Emmeral, Klara fandt hurtigt nogle legekammerater i søndagsskolen, efterfølgende kørte vi syd på 300 km til naturparken Carnavon Gorge, de sidste 40 km på en skodvej men med mange kænguroer, emuer , køer og papegøjer. Da vi nåede frem fortalte rangeren at alle vandrestier var lukkede pga oversvømmelse og at den vej vi var kommet ad kun havde været åbnet i to dage – før da havde 12 turister været regnet inde i 10 dage pga regnen havde oversvømmet flodoverkørslerne med op til 6 meter. Vi blev rådet til at køre tilbage da der var varslet mere regn. På tilbagevejen stoppede vi ved en flodoverkørsel med kun 10 cm vand men stærk strøm, 100 vis af fisk forsøgte at kæmpe sig mod strømmen over vejen, Klara hjalp de strandede fisk videre. Sov på en rasteplads, lavede mad i skumringen mens latterfuglene grinede ad os, det viste sig at være fordi de åbenbart vidste hvor mange sandfluer og myg der var! Regnen begyndte kl 20 og fortsatte….

Uge 19 Klara, mor og far på tur

Uge 19

Kørte op til nationalparken Myal Lake, fandt en primitiv plads, med muldtoilet men beliggende ved en stor ferskvandssø, hvor vi badede i det fineste vand, med sandbund, det begyndte at støvregne men vi badede videre det er blot dejligt svalene når det regner, vi så en dingo, en vildhund som turister advares imod ; de spiser små børn! Så Klara skal være under opsyn! I skumringen ledte vi efter øgler og firben på kirkegården, Klara holdt godt fast i hånden på os. En Possum larmede på telt taget om natten. Næste morgen røg der en stor gren af et eukalupsustræ og faldt ned i hovedet på en rar bedstemor, hun fik et størrer hul i hovedet men var stadig ved sine fulde fem da datteren kørte hende på skadestuen. Besøgte en Koala park hvor Klara kunne håndfodre kænguruer og klappe koala bjørne, det sjoveste var dog at der løb 100 vis af øgler frit rundt i parken. Vi badede lidt i flodmundingen i Coff Habor men strømmen var for stærk pga. tidevandet, og snart startede troperegnen, vi opgav at lave med og så os nødsaget til et Pizaria og regnen fortsatte det meste af natten så Klara sov i bilen og vi fik vand i teltet, men man bliver ikke kold af regnen når nattemperaturen er over 20 grader!
Kørte op til Byron Bay hvor vi genså Tim og Ruth, som vi havde truffet på NewZeeland og deres to børn Tea og Jasper. De boede helt fantastisk i en 30 millioner kroners ranch, på en frodig bakke kam med udsigt over grønne marker og Stillehavet 10 km bagved, det regner over 1,5 meter om året og er ofte over 35 grader. De havde swimming pool med vandfald , tennisbane og ridebane, vi blev indstaleret i gæstevillaen; med havudsigt, bordtennis, kæmpe fjensyn og herlige sofaer, en slængesofa er faktisk en af de få ting man kommer til at savne når man er på farten! Vi fik vegetar aftensmad i deres pragt villa og gik hjem under den mest fantastiske stjernehimmel. Næste morgen tidligt op og se solopgang , det er Australiens østligste punkt så her kommer morgensolen først! Fik Tims smootis og toast med vegemite og friske hjemmeavlede avocado og mangoer. Den semi-pensionerede dommer Tim Gottersen skulle til youga kl 10 og viste os inde da byen og de bedste surfstrande – vi badede blandt surfere og så delfiner, og så kæmpe firben og papegøjer indtil solen for alvor brød igennem kl 12 og vi gemte os i skyggen på en sandwich bar og kørte med air condition nordpå. Fredag vågnede vi ved larmende possumer og opdagede at bilen var punkteret, op og skifte hjul – kørte til Australien Zoo – Stewe Irgwins krokodille land – brugte en hel dag og så krokidiller blive fodret, slanger, wombatter, tasmansk djævler og tropefugle og øgler frit overalt. Meget flot park, vi troede han var gal før vi kom, men fandt ud af at han var en stor formidler og kæmpede hårdt for at forbedre vilde dyrs rettigheder.
Lørdag gik med at handle ind til 3 dage på Fraiser island, og afprøve bilen på et 50 km øde 4 wd spor i en nationalpark, punkterede endnu engang og kom til at svede voldsomt af de 15 minutter i middagssolen! Om aftenen skulle vi mødes med de unge men der var ingen mobil dækning – men efter mørkets frembrud fandt vi hinanden og kunne udveksle oplevelser.
Søndag morgen tog vi med færgen direkte fra stranden, sad fast inden vi nåede ombord, der skulle lukkes luft ud af dækkene og slås spærring til før det gik. Fraiser island er en 130 km lang sandø kun for firhjulstrækkere, vi drønede op ad stranden før tidevandet vendt tilbage, sydspidsen er kun tilgængelig to timer efter lavvande. Så snart den første dingo og kørte ad humblede sandspor ind på øen, mødte en kænguro og gjorde stop ved et par ferskvandssøer med det herligste rene blå vand og det hvideste sand! 24 grader varmt, kun solen skal man passe på! Mødte en leguan på 70 cm og camperede på en indhegnet plads der skulle holde dingoer ude, vi sov under 30 meter høje træer med horder af sikader der larmede i bølger gennem hele natten, voldsom lyd! Holdt aftenhygge med ungdommen og flagermuslygten og skovens latterfugle! Og endnu et muldtoilet. Vi har læst at der findes 300 millioner insekter for hvert menneske på jorden, tilsammen vejer de 12 gange vores vægt og det må formodes at en god del af dem findes her!

Uge 19 Klara, mor og far på tur

Uge 18 til Australien

Mandag var store O-løbsdag , de unge startede kl 4.30 i mørke da deres far havde lovet dem en dusør for at fuldføre før daggry, og de forsøgte da også ihærdigt men solen kom først! Vi andre tog tre Oløb i dagens løb og badede i kæmpe bølger i Stillehavet , kørte til Akaroa hvor vi svømmede med delfiner på 100 meter vand, iført våddragt og dykkermaske, trådte vande med 3 meter mellem os og lavede små bankelyde under vandet, hvilket lokkede de nysgerrige og legesyge delfiner til at svømme ind imellem os og ofte var de kun ½ meter fra os. I en time pjaskede vi rundt i det grønne vand, med udsigt til smukke bjerge og kunne ane havet ud ad fjordmundingen – det var stort! Fik julebrev fra Bindslev med lakridser! Hvilket er det eneste børnene savner! Var på antarktisk center i Christchurch, herfra er udgået mange ekspeditioner og vi prøvede et bæltedrevet iskøretøj på en terrænbane, og så en spændende udstilling om det store is-kontinent.Klara var backstage og snakke med pingviner. Camperen blev afleveret og vi er klar til at forlade New Zeeland, dejligt sted, smukke grønne bakker med får – flot natur – vi blev mere og mere begejstret for landet.
3½ times flyvetur og vi var i Sydney, temperaturen steg 10 grader – vi tog en taxa ud til Joe, hvis fraflyttede hus vi kan låne et par dage, Lisbeth tog imod med åbne arme og der blev udvekslet gaver, hun viste rundt i Sydney; botanisk have med flagermus ved højlys dag , operaen i den smukke havn, gåtur over Habor Bridge, fandt et dannebro og en sølvplade på den bar hvor Frederik mødte Mary første gang under OL i 2000, så wildlife museum med alle de lokale dyr; koala, kænguro, krokedille, slanger og slimede frøer! Badede i floden om aftenen og gik på bar med Joe og smagte på de lokales øl, mens der blev set criket og spillet trivial persuit – det er meget brugt at mødes på pubben.
Lørdag tog vi toget ud til vores biludlejer, en gnaven tysker med en endnu mere gnaven kone! De brugte et par timer på at ind prente os at biler helst ikke må blive beskidte! Vi får se….. Vi kørte lidt uden for byen og så den første mega edderkop og et 25 cm firben, slog tag teltene op – det funger fint og man sover fantastisk på taget! Søndag tog Lisbeth os med i Hillsong kirken , 2000 mennesker 3 storskærme, 10 mands rockorkester og 8 sangere , tekstlæsning med trommebeat rytmer! Tog nord på til Bunderwill hvor vi fik kaffe hos Arne og Majbrit, de har boet hernede i 8 år og har lige købt hus/ slot, så børnene boltrede sig i deres svømmepøl og udendørs spa, under palmerne. Det var hyggeligt at møde dem og vi fik en del ideer til hvad der skal ses op ad kysten. De store børn har besluttet at køre egne veje, de er åbenlyst blevet trætte af os men landet er efter sigende stort nok til os alle!!

Uge 17 Gletsjervandring og elastikspring

Iført vandrestøvler og pigsko, shorts regnjakke og solbriller begav vi os op gennem regnskoven mod Frans Josef gletsjeren, isen når helt ned til 300 m.o.h og det regner 9 meter om året på toppen, vi klatrede på stiger og ad is trapper klamrende os til rebet, mens guiden flittigt brugte ishakken. Vi spiste frokost ved en smeltevands brønd med blå is og udsigt til regnskoven nedenfor! Kørte ned langs vest kysten til Quienstown, hvor vi tog gondolen op på bjerget, mens turister i hobetal tog tandemspring med drageflyvere nedad, kørte i gokarts ned ad bjerget, så nogle tåber springe i elastik. Torsdag tog Mona og Klara på jetbådtur fortsatte i kanoer iført våddragter i fossende koldt vand, ( 4 andre tippede i!) Vi andre tog til Kawerau Bridge, der hvor bungijump blev startet som turist forretning. En 43 m høj bro over en smuk bjergkløft med herligt blågrønt vand i bunden. Det var skræmmende at skulle gå planken ud og tage den store beslutning om at hoppe ud i intet...Jeg blev hånet en del for at være den der stod længst på kanten ( 40 sek.!) inden modet næsten kom og den venlige guide gav mig et knæ i rumpen så jeg kom ordentligt ud over kanten! Det var sjovest bagefter! Men meget betagende at betragte andres ansigtsmimik på storskærm når de stod på kanten! 1 mill. har sprunget og ingen alvorlige skader! Bag efter stod den på Helikopter tur ind over bjergene, til Shortover river hvor vi iført våddragter,støvler og hjælm var på den vildeste riverrafting på 1½ time, vi tonsede ned ad 4 foss og gennem en tunell på 170 meter og fik båden fyldt med vand - Fed tur i et fantastisk landskab, 1½ times grin. Var alle ved lægen for at blive re-vaccineret for gulfeber, kørte mod nord og pludselig var der 80 km i begge retninger til nærmeste benzintank, og måleren nede på det røde, men vi fik os humpet over det sidste bjergpas i ødemarken og trillede ned til tanken. Kom op til Lake Tekapo ved en kæmpe ferskvandssø hvor vi sejlede i kajak og vandrede 4 timer op forbi et stjerneopservatorium op på St. John med en fantastisk udsigt over ødemarken , desværre var der høje skyer så vi kunne ikke se toppen af Mt Cook ( 3800 m) .Kørte til Christ Church hvor Jacob skulle med en flyver hjem til Danmark. Vi tog i engelsk Anglikansk kirke hvor man fik lov at drikke ad nadverkanden, hvorefter præsten dog tørrede den af før næste synder. Så tog vi adrenalin skoven, hvor vi i tre timer kravlede rundt i op til 15 m høje træer med taljer og karabinhager, og svævede fra træ til træ. Vi er ved at få smag for New Zeelændernes skøre påfund.

uge 16 Syd øen New Zeeland

Søndag kørte vi til Battelhill og så fårehunde i aktion, samt gik en fin tur i regnskoven, kørte til Wellington hovedstaden og så en slags nationalmuseum, med en 4 meter stor blæksprutte, moderne kunst et jordskælvsramt hus og mange indvandrehistorier. Næste morgen sejlede vi over Cook strædet i det finest vejr, det er ellers kendt for blæst og stærk strøm, særlig flot er turen ind i de lange smalle fjorde. Vi tog op til sydøens nordvestlige hjørne, til Nationalparken : Abel Tasman, hvor vi blev fragtet op langs kysten af vandtaxaen, og vandrede tilbage gennem regnskov, over vandfald og langs flotte frodige Bounty sandstrande, de sidste to km gik vi på havbunden, da tidevandet havde rukket sig tilbage og de sidste krabber var ved at grave sig ned i huller. I Nelson var vi på WOW museum, en slags bærbar kunst; dragter fremstillet af fantasifulde materialer, heldigvis var der samme sted en flot biludstilling så der var noget for enhver smag. Uden for Nelson fandt vi en seriøs svævebane, 1,3 km lang vi nåede op på 89 km i timen og hang 115 over trætoppene, før vi fik hele turen baglæns. Aftensmaden blev indtaget med benene dinglende ud over bolværket nær Picton mens sandfluerne smæskede sig i vores blod. Klara fodrede ællinger og faldt i snak med to australske børn Tea og Jasper på 9 og 11 år - vi tog dem med på skumringstur i regnskoven for at se glow-worms, de lyste som 10.000 små dioder i skrænterne da først mørket faldt på. Tea og Jaspers forældre inviterede os til at besøge dem når vi til februar kommer nord for Sydney. Så tog vi ned langs øst kysten til Kaikouroa hvor vi mødte familien Hjort fra Dronninglund, der blev bagt pandekager, badet i pool og udvekslet billeder og fortællinger til den store guldmedalje. Næste morgen havde vi sammen booket en hvalsafari kl 6.45 men den blev aflyst pga høj sø - istedet gik vi en tur langs kysten og så sæler og så annemoner og legede med drivtømmer. Kl 11 mente kaptajnen at det var forsvarligt at sejle ud så vi gjorde klar med sikkerhedsfilm og søsygepiller og stævned ud i de store bølger i en 50 personers hurtiggående katemeran båd, bølgerne slog ind over ruderne men snart fik vi kontakt med den første af tre kaskelothvaler, vi fik kortvarrigt lov at komme ud på dækket, børn i redningsvester og alle klamrende sig til rækværket, for at nyde 3 minutters hval ånding i overfladen inden den dykkede ud og vinkede farvel med halen. Vi så også Albetrosser og Delfiner, det glædede særligt Mona da vi vendte om og kunne se land igen - fin tur, store dyr på et kæmpe hav, der kun 20 sømil fra kysten er 1600 meter dybt.

Næste dag tog vi sammen med de gæve nordjyder ned til Hammer Spring og badede i varme kilder inden vi tog tårrevædende afsked på en kaffebar, efter nogle rigtigt hyggelige dage. Vi kørte tværs over øen nord om alperne til vestkysten hvor vi så Pandekage klipper med blowholes , men selv om at vi kom to timer før tidevandet toppede var der ikke meget gang i semi geiserne, så vi tog ned til Hotitika og badede i stillehavets gigantiske bølger og gik en fin 40 min. hike i regnskoven inden vi faldt i søvn i Frans Josef town ved siden af 100 kvier.

Uge 15 Nordøen New Zeeland

Vi sov hos Erik og hans New Zeelandske kone Jose, om morgenen kørte Klara i nattøj bag på Eriks motorcykel ned for at fodre dværghøns, og så var vi på ladet af pickuppen rundt og se marker, og det var med stolthed han vist frem hvad de havde forvandlet lava bakkerne tilgroet i krat til! Det er også tankevækkende at emmigranterne på 100 år har forvandlet New Zeeland til et smukt og velfungerende vestligt land – når vi lige kommer fra Peru hvor man stadig render rundt med to koner foran en tvivlsom træ plov og driver landbrug som på Jesu tid!
Erik tilbød at være vores guide i Rotorua, han vist os den begravede landsby, i 1886 exploderede vulkanen og begravede 200 maurioer levende i 4 meter aske og lava. Vi tog videre til de varme kilder i byens park og så træskære arbejderne i Mauriokirken i Rotorua. Børnene mente at de havde fået en overdosis af kultur, så de fik en tur ned ad bjerget i en kæmpe badebold ( 3 meter høj) og med lidt vand i , endnu et finurligt Kiwi-påfund. Næste dag besøgte vi ferskvandsøen Taupo på 600 km2 hvor vi sejlede i jet båd helt tæt ind til et gigantisk vandfald. Siden kom vi ud til øst kysten til Napir, som blev knust af et jordskælv i 1931, men ved en global indsamling trods krisen, lykkedes det at genopføre byen i art Deco stil – flotte huse californisk inspirrede, og det bliver holdt jazz og charlstonfester i byen.
I Dannevirke mødte vi Bill Gundersen som er van med spejder Hanne fra Hallund, han tog os med ud og se 1000 køer blive malket i karusel, 6,5 min for 70 køer, de gav 4000 liter mælk pa. Hvilket kun er det halve af DK men mælkeprisen er den samme, køernes ben døjede med at holde til at gå 40 km om dagen, malkestalden er stationær men græs arealerne skiftende. Bill tog os med til Norserod den norske enklave, hvor vi mødte Bjørn der havde knoglekræft, men tilbragte sommerhalvåret med at bygge hus og andet med hænderne i New Zeeland. Hans datter Eva og hendes datter fortalte ivrigt om landet, rart med nogle norske historier. Lørdag morgen hentede vi Anika og Jacob ved natbussen i Wellington, så nu er autocamperen fyldt godt og vel op igen. Mona og jeg gik 2½ time op ad stranden og over middag kørte vi ungdommen ud på en tilsvarrende afstand og satte dem af! Godt at verden er så stor at vi indimellem kan gå hver sin vej!

Uge 14 til New Zeeland

Mandag den 28. Blev brugt i Universal studios, hvor vi mødte Shrek og Peter Pedal, var i Homers tvivlsomme forlystelsespark, kørte i tog rundt i filmbyen hvor der var kunstig regn, sne, flyulykker og hajer og kæmpe eksplosioner, sejlede rundt i Jurisic Park – I LA internationale lufthavn mødtes vi med Jacob og fløj sammen de 13 timer i mørke over dato linien og Ækvator hvorved vi mistede den 29. December og således ankom i sommer og sol i Auckland den 30. dec, kørte i venstre side ind til vores Nytårs hotel. Nytårsaftensdag fordrev vi med en sejltur til Waiheke island hvor vi sejlede i kajak på Stillehavets krusninger og badede på nordkysten før vi måtte tilbage til Auckland og gøre os nytårslækre, fandt en fin restaurant på havnen , lavede lidt underholdning og kæmpede bravt med at holde os vågne til midnatsfyrværkeriet fra SkyTower, byens 300 meter høje vartegn. Nytårs morgen kl 7 tog jeg en taxa ud for at hente vores camper. Anika og Jacob blev i Auckland for at nyde hinanden og byen, vi andre kørte mod øst til Hot water beach, hvor man gravede huller i strandkanten til det termiske svovlvand. Om søndagen besøgte vi en kiwi farm, og inviterede os selv på kaffe hos Jose, pensionist damen vi mødte til madlavning i Peru, hun havde også inviteret hendes danske venner fra kirken; Erik Roehde som var emigreret fra Djursland som femårrig, han snakkede stadig et fint djurslandsk, hans familie havde i 50’erne rydet 300 ha krat – og omdannet det til en kvægfarm med 1200 fededyr i grønne græsbakker, der dog er så stejle at der må gødes fra fly. Vi var med dem til luteransk aftengudstjeneste, prædikanten havde været frivillig bombepilot under 2. Verdenskrig. Ved kirke kaffen faldt vi i snak med en maurisk kvinde og hendes 12 årrige søn, der er ca 15% maurier herned og de er blevet godt behandlet at englænderne – måske klodes bedst behandlede oprindelige folk!