Vi sov hos Erik og hans New Zeelandske kone Jose, om morgenen kørte Klara i nattøj bag på Eriks motorcykel ned for at fodre dværghøns, og så var vi på ladet af pickuppen rundt og se marker, og det var med stolthed han vist frem hvad de havde forvandlet lava bakkerne tilgroet i krat til! Det er også tankevækkende at emmigranterne på 100 år har forvandlet New Zeeland til et smukt og velfungerende vestligt land – når vi lige kommer fra Peru hvor man stadig render rundt med to koner foran en tvivlsom træ plov og driver landbrug som på Jesu tid!
Erik tilbød at være vores guide i Rotorua, han vist os den begravede landsby, i 1886 exploderede vulkanen og begravede 200 maurioer levende i 4 meter aske og lava. Vi tog videre til de varme kilder i byens park og så træskære arbejderne i Mauriokirken i Rotorua. Børnene mente at de havde fået en overdosis af kultur, så de fik en tur ned ad bjerget i en kæmpe badebold ( 3 meter høj) og med lidt vand i , endnu et finurligt Kiwi-påfund. Næste dag besøgte vi ferskvandsøen Taupo på 600 km2 hvor vi sejlede i jet båd helt tæt ind til et gigantisk vandfald. Siden kom vi ud til øst kysten til Napir, som blev knust af et jordskælv i 1931, men ved en global indsamling trods krisen, lykkedes det at genopføre byen i art Deco stil – flotte huse californisk inspirrede, og det bliver holdt jazz og charlstonfester i byen.
I Dannevirke mødte vi Bill Gundersen som er van med spejder Hanne fra Hallund, han tog os med ud og se 1000 køer blive malket i karusel, 6,5 min for 70 køer, de gav 4000 liter mælk pa. Hvilket kun er det halve af DK men mælkeprisen er den samme, køernes ben døjede med at holde til at gå 40 km om dagen, malkestalden er stationær men græs arealerne skiftende. Bill tog os med til Norserod den norske enklave, hvor vi mødte Bjørn der havde knoglekræft, men tilbragte sommerhalvåret med at bygge hus og andet med hænderne i New Zeeland. Hans datter Eva og hendes datter fortalte ivrigt om landet, rart med nogle norske historier. Lørdag morgen hentede vi Anika og Jacob ved natbussen i Wellington, så nu er autocamperen fyldt godt og vel op igen. Mona og jeg gik 2½ time op ad stranden og over middag kørte vi ungdommen ud på en tilsvarrende afstand og satte dem af! Godt at verden er så stor at vi indimellem kan gå hver sin vej!
Erik tilbød at være vores guide i Rotorua, han vist os den begravede landsby, i 1886 exploderede vulkanen og begravede 200 maurioer levende i 4 meter aske og lava. Vi tog videre til de varme kilder i byens park og så træskære arbejderne i Mauriokirken i Rotorua. Børnene mente at de havde fået en overdosis af kultur, så de fik en tur ned ad bjerget i en kæmpe badebold ( 3 meter høj) og med lidt vand i , endnu et finurligt Kiwi-påfund. Næste dag besøgte vi ferskvandsøen Taupo på 600 km2 hvor vi sejlede i jet båd helt tæt ind til et gigantisk vandfald. Siden kom vi ud til øst kysten til Napir, som blev knust af et jordskælv i 1931, men ved en global indsamling trods krisen, lykkedes det at genopføre byen i art Deco stil – flotte huse californisk inspirrede, og det bliver holdt jazz og charlstonfester i byen.
I Dannevirke mødte vi Bill Gundersen som er van med spejder Hanne fra Hallund, han tog os med ud og se 1000 køer blive malket i karusel, 6,5 min for 70 køer, de gav 4000 liter mælk pa. Hvilket kun er det halve af DK men mælkeprisen er den samme, køernes ben døjede med at holde til at gå 40 km om dagen, malkestalden er stationær men græs arealerne skiftende. Bill tog os med til Norserod den norske enklave, hvor vi mødte Bjørn der havde knoglekræft, men tilbragte sommerhalvåret med at bygge hus og andet med hænderne i New Zeeland. Hans datter Eva og hendes datter fortalte ivrigt om landet, rart med nogle norske historier. Lørdag morgen hentede vi Anika og Jacob ved natbussen i Wellington, så nu er autocamperen fyldt godt og vel op igen. Mona og jeg gik 2½ time op ad stranden og over middag kørte vi ungdommen ud på en tilsvarrende afstand og satte dem af! Godt at verden er så stor at vi indimellem kan gå hver sin vej!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar