Søndag kørte vi til Battelhill og så fårehunde i aktion, samt gik en fin tur i regnskoven, kørte til Wellington hovedstaden og så en slags nationalmuseum, med en 4 meter stor blæksprutte, moderne kunst et jordskælvsramt hus og mange indvandrehistorier. Næste morgen sejlede vi over Cook strædet i det finest vejr, det er ellers kendt for blæst og stærk strøm, særlig flot er turen ind i de lange smalle fjorde. Vi tog op til sydøens nordvestlige hjørne, til Nationalparken : Abel Tasman, hvor vi blev fragtet op langs kysten af vandtaxaen, og vandrede tilbage gennem regnskov, over vandfald og langs flotte frodige Bounty sandstrande, de sidste to km gik vi på havbunden, da tidevandet havde rukket sig tilbage og de sidste krabber var ved at grave sig ned i huller. I Nelson var vi på WOW museum, en slags bærbar kunst; dragter fremstillet af fantasifulde materialer, heldigvis var der samme sted en flot biludstilling så der var noget for enhver smag. Uden for Nelson fandt vi en seriøs svævebane, 1,3 km lang vi nåede op på 89 km i timen og hang 115 over trætoppene, før vi fik hele turen baglæns. Aftensmaden blev indtaget med benene dinglende ud over bolværket nær Picton mens sandfluerne smæskede sig i vores blod. Klara fodrede ællinger og faldt i snak med to australske børn Tea og Jasper på 9 og 11 år - vi tog dem med på skumringstur i regnskoven for at se glow-worms, de lyste som 10.000 små dioder i skrænterne da først mørket faldt på. Tea og Jaspers forældre inviterede os til at besøge dem når vi til februar kommer nord for Sydney. Så tog vi ned langs øst kysten til Kaikouroa hvor vi mødte familien Hjort fra Dronninglund, der blev bagt pandekager, badet i pool og udvekslet billeder og fortællinger til den store guldmedalje. Næste morgen havde vi sammen booket en hvalsafari kl 6.45 men den blev aflyst pga høj sø - istedet gik vi en tur langs kysten og så sæler og så annemoner og legede med drivtømmer. Kl 11 mente kaptajnen at det var forsvarligt at sejle ud så vi gjorde klar med sikkerhedsfilm og søsygepiller og stævned ud i de store bølger i en 50 personers hurtiggående katemeran båd, bølgerne slog ind over ruderne men snart fik vi kontakt med den første af tre kaskelothvaler, vi fik kortvarrigt lov at komme ud på dækket, børn i redningsvester og alle klamrende sig til rækværket, for at nyde 3 minutters hval ånding i overfladen inden den dykkede ud og vinkede farvel med halen. Vi så også Albetrosser og Delfiner, det glædede særligt Mona da vi vendte om og kunne se land igen - fin tur, store dyr på et kæmpe hav, der kun 20 sømil fra kysten er 1600 meter dybt.
Næste dag tog vi sammen med de gæve nordjyder ned til Hammer Spring og badede i varme kilder inden vi tog tårrevædende afsked på en kaffebar, efter nogle rigtigt hyggelige dage. Vi kørte tværs over øen nord om alperne til vestkysten hvor vi så Pandekage klipper med blowholes , men selv om at vi kom to timer før tidevandet toppede var der ikke meget gang i semi geiserne, så vi tog ned til Hotitika og badede i stillehavets gigantiske bølger og gik en fin 40 min. hike i regnskoven inden vi faldt i søvn i Frans Josef town ved siden af 100 kvier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar