Uge 27 Verden er af Laos!
Tirsdag var vi oppe ved den gyldne trekant, hvor Thailand, Laos og Burma mødes ved Mekong floden, for år tilbage verdens største Opiums handels sted, nu er der rimeligt sikkert da især Thailand har gjort meget for at bekæmpe narko handlen, vi så et opiums museum og den livlige grænsehandel mod burma hvor plastik-fantastisk fra Kina fandtes i overdosis. Opiums produktionen er nu fortrængt til Afganistans bjerge.
Vi fandt en plimsolle der sejlede os over mekong floden til det forjættede land Laos, lejede tre dobbeltværelser til 35 kr. stykket, hotelmutter var en rar gammel fransk lærerinde der gerne ville bestemme hvad vi skulle spise og forsøgte at snyde i kursomregninger som alle andre fattige laotere. Vi købte en to dages båds billet øst på ad Mekong floden, sejlede 8 timer hver dag på en tæt pakket longboat, så de lokale bade, fiske og vaske tøj i floden, heldig vis var der en sød lille hundehvalp med som skibshund så Klara havde noget at beskæftige sig med. Vi gjorde stop for natten i en fin lille flod by med en del guesthouses , byen havde lige fået lagt strøm ind til alle for 3 måneder siden, næste morgen skulle de samme mennesker med en halv så stor båd, så det blev en meget lang lang fredag i en asiatisk tætpakket flodbåd i 37 graders varme – så det var en lettelse da vi endelig nåede frem til Luang Prabang , nord Laos’ vigtigste by med mange gode backpacker tilbud. Kasper lejede en cykel, pigerne shoppede og fik massage, Anton stenede foran computeren, Mona og jeg var på National muset, det tidligere kongeslot. Om eftermiddagen lejede vi en tuk-tuk og kørte 30 km op til det herligste vandfald, undervejs blev vi flere gange uden varsel ramt af børn der skød nytåret ind i god tid, de smed spande med vand efter alle på vejen, billig krudt! og de morede sig og vi nød det i varmen – de grinede og smilede voldsomt! Vandfaldene havde azur blåt vand hvor man kunne bade og lave vovede udspring fra klipperne og svinge sig i tov fra et træ ud over den blå pool. Et fantastisk flot sted hvor vi hyggede os nogle timer blandt turister og lokale laotere.
Vi tog på et to dages trek op i bjergene, først 2 timer på mountainbike i 38 graders sauna varme, vi så nogle silkevævere undervejs, totalt smadrede fik vi frokost på en elefantcamp, og blev sejlet ½ time op mod strømmen i en lille intermistisk pram. Badede lidt i noget algegrønt vand og Klara og drengene prøvede en zipline jungle svævebane på sammenlagt 1 km i op til 30 meters højde. Gik 1½ time ad en junglesti til en landsby med 75 familier, ingen strøm ingen vej til biler. Vi blev installeret i en bambus hytte under muskito net. Lejede lidt med landsbyens møgbeskidte men glade børn, de spillede pind, mens hængebugsvin, vandbøfler , geder, hunde og hønse løb frit rundt overalt. Fik en udmærket vegetar gryde tilberedt over bål, og da familien vi boede hos ejede et af landsbyens 3 tv ( på solceller), fungerede deres hytte som bio og vi så Thai tv sammen med 40 børn og voksne i den mørke aften.
Hanerne galede fra 5 til 6 og vi morgenslumrede til grisegrynt og båltændings lyde – gik 1 time ned ad bjerget og sejlede i kajak i 5 timer, på en ren sideflod til Mekong, det var hammer varmt, så vi nød det når nytårs glade børn sprøjtede vand på os til stor morskab for alle. Mona og Anika kæntrede i en fos – men drengene og Klara badede frivilligt i floden, som var dejlig svalende ca 25 grader – vores drikkevand var derimod 40 grader! Der var meget liv at studere ned ad de 25 km flod; hundrevis af vandbøfler, nøgne børn der sejlede i bildæk, mang der fiskede med kaste net eller undervandsharpun, nogle vaskede guld andre tøj, mange gravede sand og grus ved at dykke ned og fylde spande op med flodbunds materiale og overlæsse små longboats til 3 cm fra rællingen og siden losse prammene på på flod bredden og læsse lastbiler med håndskovle – enorm aktivitet og gå på mod – de er også utrolig flittige i køkkenhaverne og har masser af grøntsager – det er et fattigt land men på en acceptabel måde og levestandarden stiger ganske hurtigt, gode veje og mange har motorcykkel og mobil, den megen graven sand og sten vidner om stor støbeaktivitet. Alle har gratis skole gang, men nogle har ikke råd til bøger og transport til overbygningsskolerne. De mest afsidesliggende landsbyer bliver tvunget til at flytte nærmere alfavej for at samfundet kan give skole og lægehjælp. Men det er dejligt varmt og frugtbart og trygt i landet. Der er i den grad håb for asien - og hvis Niels’ gamle ord om at beskidte børn er glade børn ! Så er de overlykkelige!
Tirsdag var vi oppe ved den gyldne trekant, hvor Thailand, Laos og Burma mødes ved Mekong floden, for år tilbage verdens største Opiums handels sted, nu er der rimeligt sikkert da især Thailand har gjort meget for at bekæmpe narko handlen, vi så et opiums museum og den livlige grænsehandel mod burma hvor plastik-fantastisk fra Kina fandtes i overdosis. Opiums produktionen er nu fortrængt til Afganistans bjerge.
Vi fandt en plimsolle der sejlede os over mekong floden til det forjættede land Laos, lejede tre dobbeltværelser til 35 kr. stykket, hotelmutter var en rar gammel fransk lærerinde der gerne ville bestemme hvad vi skulle spise og forsøgte at snyde i kursomregninger som alle andre fattige laotere. Vi købte en to dages båds billet øst på ad Mekong floden, sejlede 8 timer hver dag på en tæt pakket longboat, så de lokale bade, fiske og vaske tøj i floden, heldig vis var der en sød lille hundehvalp med som skibshund så Klara havde noget at beskæftige sig med. Vi gjorde stop for natten i en fin lille flod by med en del guesthouses , byen havde lige fået lagt strøm ind til alle for 3 måneder siden, næste morgen skulle de samme mennesker med en halv så stor båd, så det blev en meget lang lang fredag i en asiatisk tætpakket flodbåd i 37 graders varme – så det var en lettelse da vi endelig nåede frem til Luang Prabang , nord Laos’ vigtigste by med mange gode backpacker tilbud. Kasper lejede en cykel, pigerne shoppede og fik massage, Anton stenede foran computeren, Mona og jeg var på National muset, det tidligere kongeslot. Om eftermiddagen lejede vi en tuk-tuk og kørte 30 km op til det herligste vandfald, undervejs blev vi flere gange uden varsel ramt af børn der skød nytåret ind i god tid, de smed spande med vand efter alle på vejen, billig krudt! og de morede sig og vi nød det i varmen – de grinede og smilede voldsomt! Vandfaldene havde azur blåt vand hvor man kunne bade og lave vovede udspring fra klipperne og svinge sig i tov fra et træ ud over den blå pool. Et fantastisk flot sted hvor vi hyggede os nogle timer blandt turister og lokale laotere.
Vi tog på et to dages trek op i bjergene, først 2 timer på mountainbike i 38 graders sauna varme, vi så nogle silkevævere undervejs, totalt smadrede fik vi frokost på en elefantcamp, og blev sejlet ½ time op mod strømmen i en lille intermistisk pram. Badede lidt i noget algegrønt vand og Klara og drengene prøvede en zipline jungle svævebane på sammenlagt 1 km i op til 30 meters højde. Gik 1½ time ad en junglesti til en landsby med 75 familier, ingen strøm ingen vej til biler. Vi blev installeret i en bambus hytte under muskito net. Lejede lidt med landsbyens møgbeskidte men glade børn, de spillede pind, mens hængebugsvin, vandbøfler , geder, hunde og hønse løb frit rundt overalt. Fik en udmærket vegetar gryde tilberedt over bål, og da familien vi boede hos ejede et af landsbyens 3 tv ( på solceller), fungerede deres hytte som bio og vi så Thai tv sammen med 40 børn og voksne i den mørke aften.
Hanerne galede fra 5 til 6 og vi morgenslumrede til grisegrynt og båltændings lyde – gik 1 time ned ad bjerget og sejlede i kajak i 5 timer, på en ren sideflod til Mekong, det var hammer varmt, så vi nød det når nytårs glade børn sprøjtede vand på os til stor morskab for alle. Mona og Anika kæntrede i en fos – men drengene og Klara badede frivilligt i floden, som var dejlig svalende ca 25 grader – vores drikkevand var derimod 40 grader! Der var meget liv at studere ned ad de 25 km flod; hundrevis af vandbøfler, nøgne børn der sejlede i bildæk, mang der fiskede med kaste net eller undervandsharpun, nogle vaskede guld andre tøj, mange gravede sand og grus ved at dykke ned og fylde spande op med flodbunds materiale og overlæsse små longboats til 3 cm fra rællingen og siden losse prammene på på flod bredden og læsse lastbiler med håndskovle – enorm aktivitet og gå på mod – de er også utrolig flittige i køkkenhaverne og har masser af grøntsager – det er et fattigt land men på en acceptabel måde og levestandarden stiger ganske hurtigt, gode veje og mange har motorcykkel og mobil, den megen graven sand og sten vidner om stor støbeaktivitet. Alle har gratis skole gang, men nogle har ikke råd til bøger og transport til overbygningsskolerne. De mest afsidesliggende landsbyer bliver tvunget til at flytte nærmere alfavej for at samfundet kan give skole og lægehjælp. Men det er dejligt varmt og frugtbart og trygt i landet. Der er i den grad håb for asien - og hvis Niels’ gamle ord om at beskidte børn er glade børn ! Så er de overlykkelige!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar