tirsdag den 13. april 2010

Uge 28 Vietnam




Uge 28 Vietnam Tirsdag brugte jeg noget tid på at diskutere med svindlere, først havde rejse bureauet bildt mig ind at vi blev nødt til at have visum for at komme ind i Vietnam, det passede ikke og efter megen parlementeren kørte vi ud og vækkede den sovende vitnamesiske generalguvenør for at få pas og visa, og da jeg truede med lonly planet ville rejsebureauet pludselig godt refundere halvdelen af visa pengene og give gratis transport til lufthavnen, de kom dog aldrig. Vi var noget spændte op Laos air lines, men bortset fra at det var svært at forstå personalets højtalerengelsk var alt ok. Og efter 1 time landede vi i Hannoi og sparede os derved for 30 timers buskørsel! I Hannoi tog løjerne rigtigt fart, vi blev enige med en taxa chauffør om 300.000 dong ( 75 kr) for at køre os til jysk’s hotel, allerede efter 5 minutter ville han have mere til vejafgift det fik han ikke, så kørte han os tre gange til en forkert adresse og påstod hårdnakket at det var det rigtige sted, ( han gik efter en provision hos andre hoteller, endelig efter 1½ time lykkedes det os at få ham til at køre os det rigtige sted hen i million byen, vi tog et billede af ham og nummerpladen – det brød han sig ikke om. Næste dag var vi lidt rundt i hovedstaden, der er mennesker overalt, scotere og cykler på kryds og tværs, enkelte er begyndt at stoppe for rødt lys, kvinder med bambusåg der vil sælge alt muligt, gadehandlere, børn og tiggere et sandt virvar af lyde og lugte. Så skildpaddesøen og et tempel. Var til dukketeater hvor dukkeførene stod i vand til navlen og opførte 1 times vandteater til et 7 mands orkesters sang og musik, en 1000 år gammel tradition. Fik vasket vores vasketøj på hotellet da de advarede mod at andre snød med vægten, det gjorde de imidlertid også selv! Så jeg fik rigtigt stillet min diskusionstrang i dag! Tog på en 3 dags tur til Halong Bay, kørte tre timer i minibus op til havnen, sejlede sammen med 12 andre på et fint træskib, med spise saloon, soldæk og to mands kahytter. Fik seafood og grøntsager serveret mens vi iagttog de 800 kalkstens øer, stejle og frodige. Var i land og se en drypstenshule med meget flotte formationer. Sejlede i kajak gennem en grotte og kom ud i en fin indsø omkranset af bjerge som i en vulkan. To tykke britiske lærerinder tippede rundt. Købte mystiske chips af en hatte dame i en robåd, alle vil handle hvor som helst. Fik hotpot aftensmad, kog selv kød, suppe, grøntsager en kinesisk opfindelse, spillede kort med nogle hollændere. Sov på båden mens vi stille drev rundt mellem de smukke øer. Næste morgen blev vi sat i land på en ø med 30 tusinde indbyggere og kørt til en klippe grotte der havde fungeret som hospital under ammerikanernes bombeangreb fra 1963 til 73 – over 200 mennesker levede i disse beton forstærkede mørke bunkerhuler, med flere flugtveje. Vitnameserne er hårdt prøvede først franskmændende som kolonimagt, så USA og siden kineserne og sidst Cambodia, men der har nu været fred i 30 år og de har i den grad lagt krigen bag sig og ser uden bitterhed fremad og konsentrerer sig om at bygge op. Vi blev kørt til et nybygget hotel, så lidt på byen, stranden og de mange tømmerflåde huse. Om eftermiddagen sejlede vi ud til abeøen hvor 70 aber huserede, vi vandrede over en stejl bakkekam på spidse klippeblokke og mødte flere aber, om aftenen overtalte nogle tandløse megetsnakkende koner os til at blive roet en time rundt og se deres flod landsby, 100 vis af tømmerflåder med thylejr træskure som de boede i og de flest havde fiskeopdræt i net. De var meget fattige og boede så med udsigt til strandhotellerne! I weekenden tog vi tilbage til Hannoi, da vi så hvor lang køen var til Ho Chi Minhs mousoleum og pælehus, tog vi straks videre til etnografisk museum og så hvordan 30 forskellige folkeslag levede i Vietnam i gammle dage ( de lever på samme måde i dag!) Der var under 3 % hvide på museet så vi oplevede flere gange at vietnamesere på søndagsudflugt ville fotograferes sammen med en blegfed europæer dog et hoved højere end dem. Om eftermiddagen tog vi alle til et gigantisk indkøbscenter hvor nyrige asiatere kan købe vestlige mærker, spiste burgere og så Tom og Jerry inden vi steg på nattoget mod syd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar