Uge 20
Mandag på Fraiser Island tog vi tidligt over til Lake Mckenzie, den flotteste Azur blå ferskvandssø, med det hvideste sand, vandet var 24 grader og efter 10 meter blev det monsterdybt. Anton fik sin debut som chauffør og snart nåede vi skibsvraget Maheno på stranden. På nordspidsen af øen besluttede vi os for at Campere lige i strandkanten, en dingo så os an og vi slog lejr, vi kunne se et uvejr nærme sig syd fra og snart tog troperegnen til og blæsten flåede i teltene hele natten, men det er helt rart med lidt regn i teltet til at nedkøle sig med i tropenatten, vi er nu nået til den 23. Breddegrad, solens sydlige vendekreds, så skyggerne er nærmest ikke eksisterende kl 12, og Orion står næsten lodret på himmelen men på hovedet, og det bliver ganske hurtigt meget mørk allerede kl 19 om aftenen. Næste morgen fik vi hurtigt tørret sengetøjet i blæsten og badede i nogle klippe pools i bræmmingen hvor bølgerne slog ind over kanten og fornyede vandet, mens vi studerede fisk. Tilbage på fastlandet fik vi bilerne undervognsvasket for saltvand og brandmandssplat! Skiltes fra de unge igen men til vores store overraskelse mødte vi dem dagen efter i bambus land; en planteskole!! Gartnerens børn må have fået feber! Om aftenen sov vi ved kysten ved Bunderberg, under opvasken stimlede folk sammen på stranden og vi stimlede med; et kuld skilpaddeunger forlod deres sandhule og 100 småkravl trissede ned mod havets bølger, en kæmpefødsel. Stranden hjemsøges af store mængder havskildpadder der 50 år efter udklægningen vender tilbage til den selvsamme strand og lægger æg efter en tur til sydammerika, 8 uger senere ,efter mørkets frembrud, kravler 100 sklidpadderollinger op ad hulet og ud i havet ,1 ud af tusinde overlever delfiner og andre fjender. Om aftenen var vi tilmeldt den officielle turtel tur, og rangeren viste film og kl 22 blev vi kaldt ned på stranden og så endnu et sklidpadde kuld ” blive født” i pandelygtens skær, og vi dannede med spredte ben en menneskelyskæde ned til bølgerne, Klara forrest med bare tær, så hun rigtigt kunne blive kildret af 400 skildpaddeben. Og under stjernerne og med flagermusene svævende over os drev de små padder til havs! Næste morgen gik vi morgentur på stranden og så padde fodspor og æggeskaller efter nattens eventyr.
Fredag tog vi katemeran færgen sammen med de unge ud til Great Keppel Island, den sydligste koralø af Great Barrier Reef. Desværre havde den sidste tids megen regn vasket meget flodmudder ud i havet og sigtbarheden var ikke for god, vi legede lidt på badering efter 200 hk speedbåd og blev blæst en del rundt i kølvandet i ført våddragter. Senere lejede vi kajakker , snorkel og andefødder, sejlede ud til koralrevet og snorklede,så mange flotte fisk, en stor rokke og en skildpadde, samt mange flotte koraller, vi snorklede rundt i det 24 grader varme vand til vi fik vabler af andefødderne. Havde glemt at få frokost men lavede husmands klasikkeren ved at tage 7 sultne med til eat what you can! Det tjente restauranten ikke meget på!
Vi kørte med Klara mod vest, vi ville væk fra turisterne og ind i semi outbacken – kørte til BlackWater og så en stor kul mine med verdens 2. Største gravemaskine! 3 tog på 100 vogne forlod minen om dagen, hvert tog repræsenterede en værdi som vores årsomsætning på Toftegård.
Søndag var vi til Vallentins gudstjeneste i Emmeral, Klara fandt hurtigt nogle legekammerater i søndagsskolen, efterfølgende kørte vi syd på 300 km til naturparken Carnavon Gorge, de sidste 40 km på en skodvej men med mange kænguroer, emuer , køer og papegøjer. Da vi nåede frem fortalte rangeren at alle vandrestier var lukkede pga oversvømmelse og at den vej vi var kommet ad kun havde været åbnet i to dage – før da havde 12 turister været regnet inde i 10 dage pga regnen havde oversvømmet flodoverkørslerne med op til 6 meter. Vi blev rådet til at køre tilbage da der var varslet mere regn. På tilbagevejen stoppede vi ved en flodoverkørsel med kun 10 cm vand men stærk strøm, 100 vis af fisk forsøgte at kæmpe sig mod strømmen over vejen, Klara hjalp de strandede fisk videre. Sov på en rasteplads, lavede mad i skumringen mens latterfuglene grinede ad os, det viste sig at være fordi de åbenbart vidste hvor mange sandfluer og myg der var! Regnen begyndte kl 20 og fortsatte….
Mandag på Fraiser Island tog vi tidligt over til Lake Mckenzie, den flotteste Azur blå ferskvandssø, med det hvideste sand, vandet var 24 grader og efter 10 meter blev det monsterdybt. Anton fik sin debut som chauffør og snart nåede vi skibsvraget Maheno på stranden. På nordspidsen af øen besluttede vi os for at Campere lige i strandkanten, en dingo så os an og vi slog lejr, vi kunne se et uvejr nærme sig syd fra og snart tog troperegnen til og blæsten flåede i teltene hele natten, men det er helt rart med lidt regn i teltet til at nedkøle sig med i tropenatten, vi er nu nået til den 23. Breddegrad, solens sydlige vendekreds, så skyggerne er nærmest ikke eksisterende kl 12, og Orion står næsten lodret på himmelen men på hovedet, og det bliver ganske hurtigt meget mørk allerede kl 19 om aftenen. Næste morgen fik vi hurtigt tørret sengetøjet i blæsten og badede i nogle klippe pools i bræmmingen hvor bølgerne slog ind over kanten og fornyede vandet, mens vi studerede fisk. Tilbage på fastlandet fik vi bilerne undervognsvasket for saltvand og brandmandssplat! Skiltes fra de unge igen men til vores store overraskelse mødte vi dem dagen efter i bambus land; en planteskole!! Gartnerens børn må have fået feber! Om aftenen sov vi ved kysten ved Bunderberg, under opvasken stimlede folk sammen på stranden og vi stimlede med; et kuld skilpaddeunger forlod deres sandhule og 100 småkravl trissede ned mod havets bølger, en kæmpefødsel. Stranden hjemsøges af store mængder havskildpadder der 50 år efter udklægningen vender tilbage til den selvsamme strand og lægger æg efter en tur til sydammerika, 8 uger senere ,efter mørkets frembrud, kravler 100 sklidpadderollinger op ad hulet og ud i havet ,1 ud af tusinde overlever delfiner og andre fjender. Om aftenen var vi tilmeldt den officielle turtel tur, og rangeren viste film og kl 22 blev vi kaldt ned på stranden og så endnu et sklidpadde kuld ” blive født” i pandelygtens skær, og vi dannede med spredte ben en menneskelyskæde ned til bølgerne, Klara forrest med bare tær, så hun rigtigt kunne blive kildret af 400 skildpaddeben. Og under stjernerne og med flagermusene svævende over os drev de små padder til havs! Næste morgen gik vi morgentur på stranden og så padde fodspor og æggeskaller efter nattens eventyr.
Fredag tog vi katemeran færgen sammen med de unge ud til Great Keppel Island, den sydligste koralø af Great Barrier Reef. Desværre havde den sidste tids megen regn vasket meget flodmudder ud i havet og sigtbarheden var ikke for god, vi legede lidt på badering efter 200 hk speedbåd og blev blæst en del rundt i kølvandet i ført våddragter. Senere lejede vi kajakker , snorkel og andefødder, sejlede ud til koralrevet og snorklede,så mange flotte fisk, en stor rokke og en skildpadde, samt mange flotte koraller, vi snorklede rundt i det 24 grader varme vand til vi fik vabler af andefødderne. Havde glemt at få frokost men lavede husmands klasikkeren ved at tage 7 sultne med til eat what you can! Det tjente restauranten ikke meget på!
Vi kørte med Klara mod vest, vi ville væk fra turisterne og ind i semi outbacken – kørte til BlackWater og så en stor kul mine med verdens 2. Største gravemaskine! 3 tog på 100 vogne forlod minen om dagen, hvert tog repræsenterede en værdi som vores årsomsætning på Toftegård.
Søndag var vi til Vallentins gudstjeneste i Emmeral, Klara fandt hurtigt nogle legekammerater i søndagsskolen, efterfølgende kørte vi syd på 300 km til naturparken Carnavon Gorge, de sidste 40 km på en skodvej men med mange kænguroer, emuer , køer og papegøjer. Da vi nåede frem fortalte rangeren at alle vandrestier var lukkede pga oversvømmelse og at den vej vi var kommet ad kun havde været åbnet i to dage – før da havde 12 turister været regnet inde i 10 dage pga regnen havde oversvømmet flodoverkørslerne med op til 6 meter. Vi blev rådet til at køre tilbage da der var varslet mere regn. På tilbagevejen stoppede vi ved en flodoverkørsel med kun 10 cm vand men stærk strøm, 100 vis af fisk forsøgte at kæmpe sig mod strømmen over vejen, Klara hjalp de strandede fisk videre. Sov på en rasteplads, lavede mad i skumringen mens latterfuglene grinede ad os, det viste sig at være fordi de åbenbart vidste hvor mange sandfluer og myg der var! Regnen begyndte kl 20 og fortsatte….
Ingen kommentarer:
Send en kommentar