
1. søndag i advent, Klara vækkede os med advents kransen på hovedet med 1 lys tændt, og hver havde købt en kallender gave. Gudstjenesten foregik for engangs skyld på dansk, Anton downloadede salmer på sin ipod og Kasper lavede debat oplæg over emnet bøn. Så tog vi en taxa op på bjerget, til den store kristus figur, og gik ned blandt lamaer og kvinder med lange fletninger. Vi skulle mødes med Pedro på 10 og hans 3 søskende på 13,17 og 20. Pedro var vild med Klara og Anikas lyse hår, det var tredje gang vi mødte dem, de kunne lige så meget engelsk som vi kunne spansk, men vi kunne spille kort, og kryds og bolle og drille hinanden, de ville meget gerne fotograferes med os, men hen på aftenen kom en hel flok teenage tøser, der også ville fotograferes med Kasper, det blev til sidst for meget for ham og så gik vi i seng!
De næste 5 hverdage havde vi 4 timers spansk hver formiddag, Kasper og Anika var en klasse og de to små og de to gamle en anden klasse, der blev terpet frugter, dyr og fraser og bøjet uregmæssige verber, enganimellem fik vi læreren overbevist om at vi skulle spille banko eller lege tegn og gæt. Torsdag aften var der hjemkundskab hvor en kok skulle lære os at lave lokal mad på spansk - Heldigvis var der også et andet dansk par - så vi fik kåret noget dansk og byttet lidt bøger.
Vi var så heldige at få fat på en lejlighed, tre værelser, bad og køkken og rigtige sofaer man kunne slænge sig i - det var dejligt at kunne lave mad igen, utroligt så hurtigt man bliver træt af restaurent mad. Vi fandtogså noget der lignede et supermarked hvor man kunne få rimelige råvarer.
Fredag aften tog vi nat bussen til Puno, og videre til La Paz, hvor vi ankom efter 19 timer, bussen satte sig fast i trafikken og vi stod af og fandt et fint hostel, Søndag var der valg og strejke i verdens højst beliggende hovedstad, så havde vi pludselig gaderne for os selv, sammen med byens børn der morede sig med fodbold og skateboard kørsel ned ad de nu menneske tomme gader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar