Uge 22 Blue Mountain

Klaras lektielæsning blev afbrudt af en mere spændende papegøje jagt, hun har fem kg fugle foder som hun forsøger at lokke de mange farvestrålende og evigt skrigende fugle med, pludselig lød et mere end almindeligt højt skrig fra hende, hun havde set en brun slange, heldigvis blev de lige bange og løb hver sin vej! Slanger er væsentligt mere bange for mennesker end vi for dem! Om eftermiddagen så vi en botanisk have til ære for Mona, og kom ganske nær på 10 hoppende kænguroer. I blue mouinten var vi i varmen på flere korte vandreture; ud til en canyon med en storslået udsigt, senere til de tre søstre og nogle fine vandfald, kørte i en svævebane med glasbund og 200 meter ned til vandfaldet, efterfulgt af en togbane med en stigning på 52 grader hvilket er temmeligt meget. Området omkring de tre søstre var temmeligt turistet = mange japanere med store kamaraer - så vi kørte 35 km ud af en grus vej kun for 4-hjulstrækkere, her kunne man mutters alene vandre 1 time ned til en gammel mine tunnel, hvor der nu løb en lille flod, temmelig tilgroet af bregner fandt vi tunellen og hoppede i mørket fra sten til sten og fandt i mørket ; glowworms, der lavede 100 vis af små blå lys for at skræmme os væk, Klara var nem at skræmme så vi vendte om, camperede ulovligt på den mest fantastiske plads omgivet af høje klipper og frøers kvækken og en meget bemærkelsesværdig lyd der fortsatte hele natten, først troede vi at det var en fugl, men efterhånden som mørket tog til sammen med regnen og vi fik læst nogle sindsoprivende krimier - ændrede vi menning og hørte nu tydeligt at det måtte være nogle barfodede aboriginals der signalerede " hvide tumper i skoven! Så 5 kænguroer på tilbagevejen og en flok kæmpe papegøjer. Vi kørte ned syd for Sydney til Kiama, hvor så et impornerende "blow-hole" en klippe tragt/ tunnel som havets bølger blev presset ind i og blev blæst op gennem et smalt hul på 4 meter til en kæmpe saltvandsexplotion ! Sjovt at kigge på. I Kiama var vi på en 2 timers vandre tur i regnskoven, hvor vi så Lyrefuglen en slags grå påfugl der bygger enorme kompost bunker for at impornere hunnerne, og vi så endnu en brown-snake kun to meter fra stien hvor vi gik, vi var bevæbnet med hver sin slange kæp, men fyren havde allerede taget flugten, meget praktisk at vi er lige bange for hinanden - det løser mange konflikter! Senere fandt vi et vandfald man kunne bade under, det var dog en noget kold fornøjelse men hvad gør man dog ikke for fotografen. I weekenden skulle vi mødes med de unge i Sydney for at aflevere biler, vi vaskede og rensede efter alle kunstens regler, men tyskeren vi havde lejet dem af, brugte to stive timer til at tjekke alt og vi måtte slippe 100 $ i vaske bøde - han var en krakiler men hans kone var dog den mest emsige sure moppe på jorden , så måske det var hans undskyldning??

Det var pludseligt umuligt at finde en seng i Sydney pga en bøsse parade i centrum, Lisbeth fandt en spejderven i en forstad hvor forældrene var bortrejst så vi indtog deres stuegulv, med vore 14 rejsetasker og heldigvis havde de pool i haven - en rar ting i 35 graders lummer varme. Mona , Anika og jeg tjekkede homo parraden lørdag aften, farverige optog til rungende musik i en hyldest til kroppen et forsøg på at provokere et smil frem her og der. Næste morgen tog vi kirkebussen ud til Hill song, kirkebussen var overfyldt så vi måtte stå op sammen med tyve andre, hver weekend kommer ca 10.000 i kirken ad 4 gange. Rockmusik og lysshow trækker folk, men det virkede rart og proffesionelt med 10 hilsere med håndtryk, 20 trafikafviklere, kor på 50 og god tid til small talk før og efter gudstjenesten. Vi tog afsked med Lisbeth efter en herlig måned i et storslået land, klar til at indtage Asien og blive landfast med Danmark igen, og kun seks timer foran jer i Thailand...........

Uge 21 Laaangt ude på landet.....

Uge 21
Tirsdag morgen var vi på kvægauktion i Roma, 2300 kalve skiftede ejer i løbet af dagen, græsbønderne vidersolgte til opfedningsstaldene, de blev handlet efterlevendevægt; 1,3 – 1,8 $ pr. kg – en god 300 kg’s tyrekalv gav 2700 d.kr. Vi gik rundt oven på foldene og cowboyder til hest drev dyrene rundt. Vi er nu langt inde på prærien men fortsatte 280 km stik mod vest, stoppede i en enkelt sove by med 90 indbyggere, gik en times hike i en sumpet nationalpark i 35 graders fugtig varme, med kaskader af fluer og bevæbnet med hver sin slangekæp, fandt friske kænguro spor, og fandt til sidst også flokken. I Chaleville var vi på stjerneobservatorium am aftenen, så Mars, Sirius, stjerneskud og de tre galakser man her kan se med det blotte øje.
Onsdag besøgte vi School on the air, en radio skole med 200 elever spredt i en radius af 500 km, 5-6 stykker i telefonforbindelse på klasseniveu ad gangen, de mødes 2 uger om året til idræt, fysikforsøg og lejrskole, vi overværede en 1. Klasse have matematik. De fleste tager på kost skole i Brisbane når de er 11 og kommer så kun hjem i ferierne! Klara er 11 men ikke helt klar til at tage på bordingschool endnu! Vi besøgte også the flying doctors, der flyver ambulance fly og bemander lægeklinikker en gang månedligt i de små bushsamfund .
Kørte 200 km sydpå til en 45.000 ha fårefarm, hvor vi badede i kreaturens vandkar, næste morgen tog gårdkonen os med ud og så fåreklipperne i auktion, 5 NewZeelændere klippede hver 300 får om dagen, den hurtigste kunne gøre det på 1 min. De havde 8000 får og 1100 amme køer. Fårene får kun 1½ lam om året . Der er kun 1 ansat på farmen, markerne bliver hverken lagt om eller gødet, fra 2000 – 2006 var der tørke i store dele af australien og alt græs forsvandt, men lige nu er der faldet en del regn og det er ekstremt frodigt, tidligere har de haft 45000 får men store dele af landbruget er under afvikling, farmerne føler sig trynet af miljø organisationer og politikere og manglende tilladelser til kunstvanding, alle vil sælge jord og dyr, heroppe koster jorden kun 1000 kr / ha. Det er svært at finde hoved og hale i debatten, men fakta er at Australien har et sårbart miljø, og at regnen er uheldigt fordelt, og at 90% af befolkningen bor i byerne og er bekymrede for deres vandforsyning. Vi har kun set grønne og frodige områder, men det er atypisk. Hvis man havde lidt mod og en mere mobil kone , skulle man nok udvandre herned og tage chancen og købe noget billig jord!Kørte til Bourke the mittel off knowwhere så et museum om livet I outbacken, næste dag kørte vi 400 km tilbage til civilisationen, de første 200 km ad en snorlige landevej uden biler, Klara læste kort; om 39 km kommer der en rød grusvej til venstre og om 82 km én til højre, om 183 km krydservi en jernbane, og det passede og var stort set hvad der skete på den tur! Enkelt og ligetil hvilket giver en dejlig ro i sjælen ja vi er heeeelt nede i gear!
Lørdag var vi tidligt oppe i Dubbo og i morgen Zoo, for at vække dyrene kl 7, blev der det meste af dagen, lejede cykler og kørte i tropeheden rundt og så på afrika og australiens dyr, Klara klappede en vombat og fodrede en giraf. Søndag var vi til familie gudstjeneste og efterfølgende på fængsels museum. I Wellington besøgte en sulfatmine med mange forsiler og en drypstenshule med de fineste formationer langt nede i jordens køllige indre, hvilket er en befrielse i et land hvor vi alle har latterlige små skygger!

Uge 20 Quiensland

Uge 20
Mandag på Fraiser Island tog vi tidligt over til Lake Mckenzie, den flotteste Azur blå ferskvandssø, med det hvideste sand, vandet var 24 grader og efter 10 meter blev det monsterdybt. Anton fik sin debut som chauffør og snart nåede vi skibsvraget Maheno på stranden. På nordspidsen af øen besluttede vi os for at Campere lige i strandkanten, en dingo så os an og vi slog lejr, vi kunne se et uvejr nærme sig syd fra og snart tog troperegnen til og blæsten flåede i teltene hele natten, men det er helt rart med lidt regn i teltet til at nedkøle sig med i tropenatten, vi er nu nået til den 23. Breddegrad, solens sydlige vendekreds, så skyggerne er nærmest ikke eksisterende kl 12, og Orion står næsten lodret på himmelen men på hovedet, og det bliver ganske hurtigt meget mørk allerede kl 19 om aftenen. Næste morgen fik vi hurtigt tørret sengetøjet i blæsten og badede i nogle klippe pools i bræmmingen hvor bølgerne slog ind over kanten og fornyede vandet, mens vi studerede fisk. Tilbage på fastlandet fik vi bilerne undervognsvasket for saltvand og brandmandssplat! Skiltes fra de unge igen men til vores store overraskelse mødte vi dem dagen efter i bambus land; en planteskole!! Gartnerens børn må have fået feber! Om aftenen sov vi ved kysten ved Bunderberg, under opvasken stimlede folk sammen på stranden og vi stimlede med; et kuld skilpaddeunger forlod deres sandhule og 100 småkravl trissede ned mod havets bølger, en kæmpefødsel. Stranden hjemsøges af store mængder havskildpadder der 50 år efter udklægningen vender tilbage til den selvsamme strand og lægger æg efter en tur til sydammerika, 8 uger senere ,efter mørkets frembrud, kravler 100 sklidpadderollinger op ad hulet og ud i havet ,1 ud af tusinde overlever delfiner og andre fjender. Om aftenen var vi tilmeldt den officielle turtel tur, og rangeren viste film og kl 22 blev vi kaldt ned på stranden og så endnu et sklidpadde kuld ” blive født” i pandelygtens skær, og vi dannede med spredte ben en menneskelyskæde ned til bølgerne, Klara forrest med bare tær, så hun rigtigt kunne blive kildret af 400 skildpaddeben. Og under stjernerne og med flagermusene svævende over os drev de små padder til havs! Næste morgen gik vi morgentur på stranden og så padde fodspor og æggeskaller efter nattens eventyr.
Fredag tog vi katemeran færgen sammen med de unge ud til Great Keppel Island, den sydligste koralø af Great Barrier Reef. Desværre havde den sidste tids megen regn vasket meget flodmudder ud i havet og sigtbarheden var ikke for god, vi legede lidt på badering efter 200 hk speedbåd og blev blæst en del rundt i kølvandet i ført våddragter. Senere lejede vi kajakker , snorkel og andefødder, sejlede ud til koralrevet og snorklede,så mange flotte fisk, en stor rokke og en skildpadde, samt mange flotte koraller, vi snorklede rundt i det 24 grader varme vand til vi fik vabler af andefødderne. Havde glemt at få frokost men lavede husmands klasikkeren ved at tage 7 sultne med til eat what you can! Det tjente restauranten ikke meget på!
Vi kørte med Klara mod vest, vi ville væk fra turisterne og ind i semi outbacken – kørte til BlackWater og så en stor kul mine med verdens 2. Største gravemaskine! 3 tog på 100 vogne forlod minen om dagen, hvert tog repræsenterede en værdi som vores årsomsætning på Toftegård.
Søndag var vi til Vallentins gudstjeneste i Emmeral, Klara fandt hurtigt nogle legekammerater i søndagsskolen, efterfølgende kørte vi syd på 300 km til naturparken Carnavon Gorge, de sidste 40 km på en skodvej men med mange kænguroer, emuer , køer og papegøjer. Da vi nåede frem fortalte rangeren at alle vandrestier var lukkede pga oversvømmelse og at den vej vi var kommet ad kun havde været åbnet i to dage – før da havde 12 turister været regnet inde i 10 dage pga regnen havde oversvømmet flodoverkørslerne med op til 6 meter. Vi blev rådet til at køre tilbage da der var varslet mere regn. På tilbagevejen stoppede vi ved en flodoverkørsel med kun 10 cm vand men stærk strøm, 100 vis af fisk forsøgte at kæmpe sig mod strømmen over vejen, Klara hjalp de strandede fisk videre. Sov på en rasteplads, lavede mad i skumringen mens latterfuglene grinede ad os, det viste sig at være fordi de åbenbart vidste hvor mange sandfluer og myg der var! Regnen begyndte kl 20 og fortsatte….

Uge 19 Klara, mor og far på tur

Uge 19

Kørte op til nationalparken Myal Lake, fandt en primitiv plads, med muldtoilet men beliggende ved en stor ferskvandssø, hvor vi badede i det fineste vand, med sandbund, det begyndte at støvregne men vi badede videre det er blot dejligt svalene når det regner, vi så en dingo, en vildhund som turister advares imod ; de spiser små børn! Så Klara skal være under opsyn! I skumringen ledte vi efter øgler og firben på kirkegården, Klara holdt godt fast i hånden på os. En Possum larmede på telt taget om natten. Næste morgen røg der en stor gren af et eukalupsustræ og faldt ned i hovedet på en rar bedstemor, hun fik et størrer hul i hovedet men var stadig ved sine fulde fem da datteren kørte hende på skadestuen. Besøgte en Koala park hvor Klara kunne håndfodre kænguruer og klappe koala bjørne, det sjoveste var dog at der løb 100 vis af øgler frit rundt i parken. Vi badede lidt i flodmundingen i Coff Habor men strømmen var for stærk pga. tidevandet, og snart startede troperegnen, vi opgav at lave med og så os nødsaget til et Pizaria og regnen fortsatte det meste af natten så Klara sov i bilen og vi fik vand i teltet, men man bliver ikke kold af regnen når nattemperaturen er over 20 grader!
Kørte op til Byron Bay hvor vi genså Tim og Ruth, som vi havde truffet på NewZeeland og deres to børn Tea og Jasper. De boede helt fantastisk i en 30 millioner kroners ranch, på en frodig bakke kam med udsigt over grønne marker og Stillehavet 10 km bagved, det regner over 1,5 meter om året og er ofte over 35 grader. De havde swimming pool med vandfald , tennisbane og ridebane, vi blev indstaleret i gæstevillaen; med havudsigt, bordtennis, kæmpe fjensyn og herlige sofaer, en slængesofa er faktisk en af de få ting man kommer til at savne når man er på farten! Vi fik vegetar aftensmad i deres pragt villa og gik hjem under den mest fantastiske stjernehimmel. Næste morgen tidligt op og se solopgang , det er Australiens østligste punkt så her kommer morgensolen først! Fik Tims smootis og toast med vegemite og friske hjemmeavlede avocado og mangoer. Den semi-pensionerede dommer Tim Gottersen skulle til youga kl 10 og viste os inde da byen og de bedste surfstrande – vi badede blandt surfere og så delfiner, og så kæmpe firben og papegøjer indtil solen for alvor brød igennem kl 12 og vi gemte os i skyggen på en sandwich bar og kørte med air condition nordpå. Fredag vågnede vi ved larmende possumer og opdagede at bilen var punkteret, op og skifte hjul – kørte til Australien Zoo – Stewe Irgwins krokodille land – brugte en hel dag og så krokidiller blive fodret, slanger, wombatter, tasmansk djævler og tropefugle og øgler frit overalt. Meget flot park, vi troede han var gal før vi kom, men fandt ud af at han var en stor formidler og kæmpede hårdt for at forbedre vilde dyrs rettigheder.
Lørdag gik med at handle ind til 3 dage på Fraiser island, og afprøve bilen på et 50 km øde 4 wd spor i en nationalpark, punkterede endnu engang og kom til at svede voldsomt af de 15 minutter i middagssolen! Om aftenen skulle vi mødes med de unge men der var ingen mobil dækning – men efter mørkets frembrud fandt vi hinanden og kunne udveksle oplevelser.
Søndag morgen tog vi med færgen direkte fra stranden, sad fast inden vi nåede ombord, der skulle lukkes luft ud af dækkene og slås spærring til før det gik. Fraiser island er en 130 km lang sandø kun for firhjulstrækkere, vi drønede op ad stranden før tidevandet vendt tilbage, sydspidsen er kun tilgængelig to timer efter lavvande. Så snart den første dingo og kørte ad humblede sandspor ind på øen, mødte en kænguro og gjorde stop ved et par ferskvandssøer med det herligste rene blå vand og det hvideste sand! 24 grader varmt, kun solen skal man passe på! Mødte en leguan på 70 cm og camperede på en indhegnet plads der skulle holde dingoer ude, vi sov under 30 meter høje træer med horder af sikader der larmede i bølger gennem hele natten, voldsom lyd! Holdt aftenhygge med ungdommen og flagermuslygten og skovens latterfugle! Og endnu et muldtoilet. Vi har læst at der findes 300 millioner insekter for hvert menneske på jorden, tilsammen vejer de 12 gange vores vægt og det må formodes at en god del af dem findes her!

Uge 19 Klara, mor og far på tur

Uge 18 til Australien

Mandag var store O-løbsdag , de unge startede kl 4.30 i mørke da deres far havde lovet dem en dusør for at fuldføre før daggry, og de forsøgte da også ihærdigt men solen kom først! Vi andre tog tre Oløb i dagens løb og badede i kæmpe bølger i Stillehavet , kørte til Akaroa hvor vi svømmede med delfiner på 100 meter vand, iført våddragt og dykkermaske, trådte vande med 3 meter mellem os og lavede små bankelyde under vandet, hvilket lokkede de nysgerrige og legesyge delfiner til at svømme ind imellem os og ofte var de kun ½ meter fra os. I en time pjaskede vi rundt i det grønne vand, med udsigt til smukke bjerge og kunne ane havet ud ad fjordmundingen – det var stort! Fik julebrev fra Bindslev med lakridser! Hvilket er det eneste børnene savner! Var på antarktisk center i Christchurch, herfra er udgået mange ekspeditioner og vi prøvede et bæltedrevet iskøretøj på en terrænbane, og så en spændende udstilling om det store is-kontinent.Klara var backstage og snakke med pingviner. Camperen blev afleveret og vi er klar til at forlade New Zeeland, dejligt sted, smukke grønne bakker med får – flot natur – vi blev mere og mere begejstret for landet.
3½ times flyvetur og vi var i Sydney, temperaturen steg 10 grader – vi tog en taxa ud til Joe, hvis fraflyttede hus vi kan låne et par dage, Lisbeth tog imod med åbne arme og der blev udvekslet gaver, hun viste rundt i Sydney; botanisk have med flagermus ved højlys dag , operaen i den smukke havn, gåtur over Habor Bridge, fandt et dannebro og en sølvplade på den bar hvor Frederik mødte Mary første gang under OL i 2000, så wildlife museum med alle de lokale dyr; koala, kænguro, krokedille, slanger og slimede frøer! Badede i floden om aftenen og gik på bar med Joe og smagte på de lokales øl, mens der blev set criket og spillet trivial persuit – det er meget brugt at mødes på pubben.
Lørdag tog vi toget ud til vores biludlejer, en gnaven tysker med en endnu mere gnaven kone! De brugte et par timer på at ind prente os at biler helst ikke må blive beskidte! Vi får se….. Vi kørte lidt uden for byen og så den første mega edderkop og et 25 cm firben, slog tag teltene op – det funger fint og man sover fantastisk på taget! Søndag tog Lisbeth os med i Hillsong kirken , 2000 mennesker 3 storskærme, 10 mands rockorkester og 8 sangere , tekstlæsning med trommebeat rytmer! Tog nord på til Bunderwill hvor vi fik kaffe hos Arne og Majbrit, de har boet hernede i 8 år og har lige købt hus/ slot, så børnene boltrede sig i deres svømmepøl og udendørs spa, under palmerne. Det var hyggeligt at møde dem og vi fik en del ideer til hvad der skal ses op ad kysten. De store børn har besluttet at køre egne veje, de er åbenlyst blevet trætte af os men landet er efter sigende stort nok til os alle!!