
Efter en mellemlanding i El Salvador landede vi i Perus hovedstad Lima, en skræmmende stor by med 9 mill. indbyggere. Vi blev kørt i aflåst taxi til vores hotel, måbede lidt over de mange overfyldte minni busser og hullede veje samt ivrige brug af båt hornet. Den første dag i Lima blev Mona og Kasper klippet, det var lidt vanskeligt at forklare Signorita hvordan de gerne ville have frisuren - men de blev klippet! Vi brugte en del timer på et bureo med at købe en 10 dages pakke rejse med diverse busser og overnatninger - da vi var enige om teksten og skulle betale ville de kun have kontanter og i $ - jeg måtte hæve 17 gange 10 stk 20 $ sedler hvor ved vore kort blev spærret - og gemme de mange sedler under trøjen og så prøve at se fattig ud - mens jeg sneg mig forbi lommetyvene og op til agenten for at betale - først skulle jeg tælle sedlerne for ham - så talte han efter to gange og kiggede alle efter for vandmærke og til sidst skulle hans chef tælle efter - jeg var ved at gå op i limningen og kunne oven i købet først få vores bekræftigelse efter to timer! Nå men det var en fin tur båtnakken havde lavet; afgang med VIP bus næste morgen kl 3.15 AM første stop i Caracas også kaldet fattigmands Galapagos hvor vi sejlede i speed båd på Stillehavet blandt Pingviner, Søløver og delfiner og kæmpe fuglefjelde med Skarver, pelikaner og terner. Vi kørte videre til Ica - det er paradoksalt at køre i luxus bus og se på folk der bor i noget vi end ikke ville kalde et skur! I Ica mente en tyk taxichauffør at vi alle kunne være i hans lada 1100 med 14 tasker - det lykkedes også, han kørte os med vilje til det forkerte hotel og forsøgte på tilbagevejen at overtale os til en byrundtur nu vi alligevel var ude at køre - vi trængte bare til at få luft!
Næste dag tog vi med bungicar ud i en sandørken på 400 km. Vi kørte ræs i åben bil med sandbriller og gjorde stop på sandtoppene og kørte på sandboard ned i susende fart. Spiste i en oase og sejlede lidt på vandcykel og kajak.
Næste stop var Nazca hvor vi overfløj de mystiske Nazca linier; Linierne er lavet for flere tusindår siden og viser underliggende vandlag fra Andesbjergene og ud mod Stille havet. Humorristiske forfædre har moret sig med at lave 100 m store figure bla. en abe, en kolibri og en kondor . Piloten kæntrede flyet 45 grader først til højre og så til venstre ved samtlige 12 tegninger - hvilket gav Anika en bleg ansigtsfarve!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar