uge 8 Højlandet

Vi er nu drejet til venstre - væk fra kysten op i Andesbjergene - drak coca te i 4000 meters højde da vi havde jaget fårene ud af restauranten, coca te skulle være vidundermidlet mod højdesyge, de lokale tygger det, vi nøjes med te og bolcher. Vi så den del lamaer i højlandet og det begyndte at sne da vi nåede de 5000 meter. I byen Chivay var vi i ude og bade i de varme kilder, udendørs bassiner med 38 grader varmt vand. Colgan Canyon blev nået efter 3 timers dårlig grusvej hvor Anika havde hovedpine og kvalme og jeg havde ræserrøv og mavekneb. Vi så nogle enkelte Kondore i luften hvor Canyonen var stejlest 1200 meter - kondoren er verdens største flyvende fugl med et vingefang på 3 meter. Højdesygen gik over i svovlbøvser til glæde for hele bussen.

Torsdag sejlede vi ud på Titticaca søen, en ferskvands sø på 170 km´s længde i 3800 meters højde, vi besøgte sivøerne ved Puno, præsidenten selv tog imod i bare tæer på en ø med 22 indbyggere, vi så hvordan øen var lavet af sammenbundne spagnum-lignende rodklumper med et metertykt bambuslag over, alt var lavet af bambus; huse, både tandbørster og de spiste bambus. Vi så deres soveværelse og prøvede de lokale farverige dragter, købte lidt hæklerier og sejlede 3 timer længer ud på søen hvor vi kom til Amantani, her skulle vi bo hos Nelly, hun havde lavet suppe over åben ild, som vi fik serveret af lerskåle i et lerstampet køkken, hvor bordet knap kunne give plads til 6 skåle. Vore børn charmede sig hurtigt ind hos hendes 6 mdr. gl. baby hun havde på ryggen og den 5 årreige pige med de beskidte hænder. Om eftermiddagen var der fodboldkamp mellem turister og lokale indianere , hvorefter vi besteg øens bjerg med et Inka offer tempel i 4150 meters højde, det var pænt hårdt i den tynde luft. Heldigvis havde de lokale kvinder lavet en del textil shops langs ruten, så vi kunne blive standsmæssigt ekviperet i lamauld i sjove farver. Efter en vegetar menu i indianerhytten drog vi iført fuld inkauniform til fest i det lokale forsamlingshus. I bulder mørke fulgte Anton husets 5 årrige datter hjem fra ballet, nu vil han giftes med en højlandsindianer. Der bor 4000 på øen men findes ingen motorer , kun lidt sol celle strøm til svag hytte belysning. Det regner hver nat på øen, så næste morgen gik vi et voldsomt mudder ned til båden og sejlede 1 time i voldsom bølgegang og regn over til nabo øen Taquila hvor det klarede op og vi besteg en tilsvarende top 350 meter spiste på toppen og gik ifølge Klara ned ad 521 trin til båden. Lørdag kørte vi op til Cusco den gamle Inka hovedstad, hvor vi samler kræfter til næsteuges pilgrimsvandring ; MarcuPiccu 45 km over tre pas - den gamle pilgrimsrute .

uge 7 Peru

Efter en mellemlanding i El Salvador landede vi i Perus hovedstad Lima, en skræmmende stor by med 9 mill. indbyggere. Vi blev kørt i aflåst taxi til vores hotel, måbede lidt over de mange overfyldte minni busser og hullede veje samt ivrige brug af båt hornet. Den første dag i Lima blev Mona og Kasper klippet, det var lidt vanskeligt at forklare Signorita hvordan de gerne ville have frisuren - men de blev klippet! Vi brugte en del timer på et bureo med at købe en 10 dages pakke rejse med diverse busser og overnatninger - da vi var enige om teksten og skulle betale ville de kun have kontanter og i $ - jeg måtte hæve 17 gange 10 stk 20 $ sedler hvor ved vore kort blev spærret - og gemme de mange sedler under trøjen og så prøve at se fattig ud - mens jeg sneg mig forbi lommetyvene og op til agenten for at betale - først skulle jeg tælle sedlerne for ham - så talte han efter to gange og kiggede alle efter for vandmærke og til sidst skulle hans chef tælle efter - jeg var ved at gå op i limningen og kunne oven i købet først få vores bekræftigelse efter to timer! Nå men det var en fin tur båtnakken havde lavet; afgang med VIP bus næste morgen kl 3.15 AM første stop i Caracas også kaldet fattigmands Galapagos hvor vi sejlede i speed båd på Stillehavet blandt Pingviner, Søløver og delfiner og kæmpe fuglefjelde med Skarver, pelikaner og terner. Vi kørte videre til Ica - det er paradoksalt at køre i luxus bus og se på folk der bor i noget vi end ikke ville kalde et skur! I Ica mente en tyk taxichauffør at vi alle kunne være i hans lada 1100 med 14 tasker - det lykkedes også, han kørte os med vilje til det forkerte hotel og forsøgte på tilbagevejen at overtale os til en byrundtur nu vi alligevel var ude at køre - vi trængte bare til at få luft!

Næste dag tog vi med bungicar ud i en sandørken på 400 km. Vi kørte ræs i åben bil med sandbriller og gjorde stop på sandtoppene og kørte på sandboard ned i susende fart. Spiste i en oase og sejlede lidt på vandcykel og kajak.

Næste stop var Nazca hvor vi overfløj de mystiske Nazca linier; Linierne er lavet for flere tusindår siden og viser underliggende vandlag fra Andesbjergene og ud mod Stille havet. Humorristiske forfædre har moret sig med at lave 100 m store figure bla. en abe, en kolibri og en kondor . Piloten kæntrede flyet 45 grader først til højre og så til venstre ved samtlige 12 tegninger - hvilket gav Anika en bleg ansigtsfarve!

Uge 6 Vest kysten

Mandag vågner vi op 3 meter fra The Pasific ocean - havet levede ikke op til sit navn, da bølgerne har buldret ind mod kysten i en taktfast rytme hele natten, I Montery ( hvor John Steinbecks et mægtigt gilde foregår) besøgte vi stort akvarium. HP printer havde sponsoreret et børnevenligt havdyrs naturformidlings sted. Hajer, Gopler og hav fugle vi næste kunne klappe og udenfor i havet var de frie søløver i hvalfarvandet. Længere nede ad kysten fandt vi en elefandt-sæl koloni.

Highway 1 er på sine steder meget stejl og der er byget 29 broer over store kløfter, så man kan køre helt ude på kanten af havet. Vi kørte til Oxnard og mødte Lene Justesen Vester, 20 årrig morsingbo der arbejder som Vollentør ved en kirke under opbygning " Open Church" Et ungt dansk/ australsk par sidst i tyverne, fik nøglen til kirken for et år siden, den var kørt i sænk; en gammel præst og 2 i menigheden og renoverings trængende bygninger - de samler donationer ind til genopbygning og er begyndt at holde gudstjenester i en lånt nabokirke og børneklub i lejligheden. Onsdag er der food-bank uddeling af madrationer til værdigt trængende. Kl 11 ankom 8 tons frugt, grønt og brød. 20 tandløse spaniolere og os 10 blege hvide bar ind og pakkede 400 mad kasser med 20 kg mad i hver. kl 5 startede maduddelingen men allerede 4 timer før begyndte de første at stille sig op i køen i bagende sol, de havde skamler og paraplyer med og nød hinandens selskab som til en dansk bingo aften. kl. 5 gik køen hele vejen rundt om blokken ca 400 familier. Der var en DJ ved kirkens indgang der skratsede med hip hop lp'er mens der blev delt kaffe og kager ud, børnene kridt tegnede hele fortovet og så tegnefilm på kirkens udvendige mur. Fin oplevelse i fællesskab at hjælpe med at mætte mange, og dejligt at se en kirke i vækst.

Ugen afsluttes i Disneyland med rutsher-baner og tøjbamser der vil fotograferes og fantasifulde shows med dans og musicals og fyrværkeri. Vi var inde at se en skilpade film med chrush han svømmede rundt på en storskærm og svarede på spørgsmål fra publikum, han førte lange samtaler det mest utrolige var at han også med kom hen til der på skærmen hvor folk var! De kunne lave filmen efterhånden som interwiuet skred frem!!

Søndag var vi i Chrystal Church i LA, der var plads til 3000 mennesker, og stort kor og orkester og storskærm hvor vi kunne følge præstens datter i live samtale med hovedrolle indehaveren af præmiere filmen " Sahras choise" Hver søndag tv transmiteres hour of power til det meste af verden. Det var lige dele show og kirke!

Så blev der vasket tøj og bil pakket ryksække og smidt ud og sendt hjem til vi kunne bære resten, camperen aflevert og nu sidder vi med ryksækken i El Salvedor på vej på nye eventyr......

uge 5 Yosemite og San Fransisco

Mandag forlader vi Death Vally det varmest sted i nord amerika ( vi havde 28 grader ) og køre gennem sne sidst på dagen og ankommer til Yosemeti nationalpark. Tirsdag går vi en lille tur op på et fjeld 100 m højt men Anika går videre for sig selv, vi tænkte at hun bare trængte til at være lidt alene, men hun kom ikke tilbage, og vi ledte i over to timer og til sidst var Mona ved at arrangere bil transport med et australsk par ned til Rangeren for at få hjælp ( der var ingen mobil dækning i området) men lige da de satte sig ind i bilen dukkede Anika op igen, hun havde mistet orienteringen på fjeldet og havde vandret rundt i 2½ time! Glade blev vi alle!
Lidt senere så vi en bjørn krydse vejen 10m foran bilen og da vi fandt en campingplads nede i dalen var det af den primitive slags uden strøm og med kun koldt vand på toiletterne, og et stort jern skab som al maden fra bilen skulle anbringes i for natten, der var nemlig bjørne garanti hver nat! Vi skulle sove med 2 kaseroller inden for rækkevide så vi havde noget larm til at skræmme bjørne med. Vi så en del skræmmebilleder af bjørne der var kravlet ind i folks biler for at finde mad! Man vi så og hørte ingen bjørne den nat.
Næste formiddag lejede vi cykler og så to ulve små slåse i skov kanten, senere så vi kæmpe fyr træer på 65 m højde og 1900 år gamle, der var højtideligt stille blandt kæmpetræerne.
Torsdag besøgte vi Jerry i Fresno han drev sammen med 3 brødre 5000 ha og havde 1500 malkekøer og 650 søer . Vi så hans svin og mandel plantage samt bomuldsmarken, vi plukkede en stor pose mandler og besøgte hans familie.
I weekenden kom vi til San Fransisco - en smuk og charmerende by med stejle gader og masser af hav udsigt. Vi kørte i kabel sporvogne var til Halloween i gaderne, mange var klædt ud og klara lærte at trick og trete i butikkerne og fik hurtigt en stor pose slik samlet sammen. Søndag var vi til norsk gudstjeneste i sømandskirken og bag efter cyklede vi over Golden bridge i det fineste solskinsvejr og sejlede hjem over bugten i den fineste solnedgang med verdens skukkeste bro i baggrunden.