uge 3 på farten

Rejserytmen er ved at indfinde sig, vi er ved at indstille sjælen på at det ikke bare er en uges ferie men en ny hverdag der skal systematiseres; det var let at lære at sove længe og ikke tænke på landbrug og skole, det er også vigtigt at drive og dase indimellem for vi kan ikke fortærre nye indtryk fra morgen til aften, meget tid går med at køre, det nyder i gamle så kan man nyde landskaber og nye synsindtryk, børnene spiller og sumper og kravler under dynen, Mona er næsten ved at lære at det ikke kan betale sig at sige " neeejjhh se nu et bjerg..." det er lige som om at de ikke er modne til landskabsbenoelse og arkitekturfryd - det kræver +40 !! men lave grin med deres gamle mor der i telefonen spørger til Geoginernes tilstand i Danmark! Vi har dog spået dem alle en fremtid som Tagetis-freeks om et kvart århundrede!!
Vi fandt et fint museum i Edmond nær Oklahoma, det omhandlede det store " Land-race" den 22 april 1889 om morgenen var der kun en jernbane med et trinbræt, men til middag ankom over 10.000 nye indbyggere og plantede et flag på en lille parcel, man havde fortrængt indianerne og nu uddeltes jorden gratis. I løbet af 3 måneder havde kvinderne åbnet en skole og efter 3 år havde man bygget et flot universitet. Vi så et by billede efter 5 år og da var det et helt ciciliseret samfund den røde prærie var forvandlet til. De har nybygger og comboy blod i årrene fra en kant af!
De første 2500 km ned til Mississippi kørte ve mest gennem skov områder, efter Mississippi blev det agerland med ris, bomuld soyabønner og majs - jo længere vi kommer mod vest mere barsk, og mere græs med angus kvæg i Texas og nu i New Mexico er det mere ørkenagtigt, med lave buske og store lava sletter og smukke bjerge i rødlige farver og uendelige udsigter. Facinerende landskab lige til en comboyfilm. Og efter 300 km i ingenting - dukker der pludselig en by op; Sante Fe en kunstner by med spanske huse med flade tage, og et utal at Indianere der sælger kunst håndværk, Nste morgen tog vi 5 km op til et skisports sted hvor vi vandrede i 1½ time i 22 graders varme op til et vandfald, det er koldt før solopgang 2-3 grader men sommershortsvarmt om dagen.
Vi kørte videre mod Gallup undervejs kom vi forbi et kassino midt i ørkenen kl 15 om eftermiddagen, vi havde ingen frokost fået og gik ombord i et rigtigt ammerikaner experiment; spis og drik hvad du kan for 20 $ der var fisk og skaldyr fra middelhavet, Brasilliansk køkken med mørbrad, grilled kylling etc. et Asisk køkken et Ammerikansk med kun kød, et salat og suppe køkken og en konditor der sagde spar to, husmandsmentaliteten kom over os og vi besluttede os for at slå frokost, kaffe og aftensmad sammen og spiste uafbrudt i en time, vi havde alle glemt at mærke efter at vi egentlig var mætte, vi måtte med skam levne og en efter en liste os ud på toilettet uden at skvulpe over, for at forsøge at skabe mere plads ved at overtale maden til et skynde sig igennem systemet, det lader sig imidlertid ikke gøre og først efter at vi blev trillet ud i camperen og fik bøvset en del, lykkedes det efter en times tid at få maden overtalt til for alles vedkomne at vælge den reglmssige vej gennem tarmsystemet- vi følte os som gravide der havde overståetto juleaftens middage i træk ! vi gør det aldrig mere og faster i morgen.