uge 4 i Grand Canion

Vi kom forbi Petryfied forrest NP et fantastisk sted midt i ørkenen kunne vi vandre blandt 100 vis af forstendede træstammer, det lignede store brændestykker da de var knækket naturligt i meter stykker og vi kunne tydeligt se årreringene utroligt fænomen.
Midt på ugen gik min store drøm i opfyldelse; at vandre ned i Grand Canion - man skal egentlig reservere biletter 13 måneder i forvejen, men vi var heldige at få nogle restpladser kl halv syv om morgenen i frost vejr, så var det på med rygsækken og vandre nedad, ad smalle bjergstier med hårnålesving og 100 vis af meters frit fald, det blev hurtigt shorts vejr, og vi fandt en klippe hule med skygge til middagsmaden, men en trøje trillede fra os 5 m ned og Mona fik sjove ansigtsfarver da Anika kravlede ned efter den, efter 6 timer kom vi ned til colorado floden og over en flot hængebro, spillede kort i skyggen ( 27 grader) mens Klara fangede fisk med hænderne. I dalen var den del campister i telt og vi sov på sovesal, på Fantom ranch. Alle forsyninger blev båret ned på mulddyrs karavaner ad den 15 km lange bjergsti.
næste dag stod vi tidligt op og bebyndte opstigningen, det var et anden rute vi fulgte ligesom en dal på tværs langs en fin lille elv, vi kunne se dal bunden forand os som en mur, men ikke ane stien, men da vi først kom op ad kunne vi ane puslinge mennesker på de smalle bjerg terrasser - størrelser og afstande var helt umulig at vurdere i det enorme hul- det var ca 1600 meter dybt og 15 km bredt og over 450 km lang! Og uendelig stille dernede. Ved aftensmaden kom Mona i snak med et ammerikansk par vi havde passeret under nedstigningen, hun var pludselig gledet ud over skrænten men havde heldigvis fået vandre stavene banket i grus siden så manden kunne hjælpe hende op - trods den beretning havde vi alle en fantastisk tur som alle klarede til UG
Weekenden endt i Las Vegas, hvor Mona blev køresyg i en 4d biograf - vi så springvand og sørøverslag, vulkan i udbrud og blev båret frem af menneske mængden på the STIP .
Søndag morgen var vi til katolsk messe i Vegas der var 5 messer den dag med over 600 deltagere. Meget fin klasisk musik til og en smuk kirke med glas mosaikker i sidevinduerne men ellers enkelt og hvid.

uge 3 på farten

Rejserytmen er ved at indfinde sig, vi er ved at indstille sjælen på at det ikke bare er en uges ferie men en ny hverdag der skal systematiseres; det var let at lære at sove længe og ikke tænke på landbrug og skole, det er også vigtigt at drive og dase indimellem for vi kan ikke fortærre nye indtryk fra morgen til aften, meget tid går med at køre, det nyder i gamle så kan man nyde landskaber og nye synsindtryk, børnene spiller og sumper og kravler under dynen, Mona er næsten ved at lære at det ikke kan betale sig at sige " neeejjhh se nu et bjerg..." det er lige som om at de ikke er modne til landskabsbenoelse og arkitekturfryd - det kræver +40 !! men lave grin med deres gamle mor der i telefonen spørger til Geoginernes tilstand i Danmark! Vi har dog spået dem alle en fremtid som Tagetis-freeks om et kvart århundrede!!
Vi fandt et fint museum i Edmond nær Oklahoma, det omhandlede det store " Land-race" den 22 april 1889 om morgenen var der kun en jernbane med et trinbræt, men til middag ankom over 10.000 nye indbyggere og plantede et flag på en lille parcel, man havde fortrængt indianerne og nu uddeltes jorden gratis. I løbet af 3 måneder havde kvinderne åbnet en skole og efter 3 år havde man bygget et flot universitet. Vi så et by billede efter 5 år og da var det et helt ciciliseret samfund den røde prærie var forvandlet til. De har nybygger og comboy blod i årrene fra en kant af!
De første 2500 km ned til Mississippi kørte ve mest gennem skov områder, efter Mississippi blev det agerland med ris, bomuld soyabønner og majs - jo længere vi kommer mod vest mere barsk, og mere græs med angus kvæg i Texas og nu i New Mexico er det mere ørkenagtigt, med lave buske og store lava sletter og smukke bjerge i rødlige farver og uendelige udsigter. Facinerende landskab lige til en comboyfilm. Og efter 300 km i ingenting - dukker der pludselig en by op; Sante Fe en kunstner by med spanske huse med flade tage, og et utal at Indianere der sælger kunst håndværk, Nste morgen tog vi 5 km op til et skisports sted hvor vi vandrede i 1½ time i 22 graders varme op til et vandfald, det er koldt før solopgang 2-3 grader men sommershortsvarmt om dagen.
Vi kørte videre mod Gallup undervejs kom vi forbi et kassino midt i ørkenen kl 15 om eftermiddagen, vi havde ingen frokost fået og gik ombord i et rigtigt ammerikaner experiment; spis og drik hvad du kan for 20 $ der var fisk og skaldyr fra middelhavet, Brasilliansk køkken med mørbrad, grilled kylling etc. et Asisk køkken et Ammerikansk med kun kød, et salat og suppe køkken og en konditor der sagde spar to, husmandsmentaliteten kom over os og vi besluttede os for at slå frokost, kaffe og aftensmad sammen og spiste uafbrudt i en time, vi havde alle glemt at mærke efter at vi egentlig var mætte, vi måtte med skam levne og en efter en liste os ud på toilettet uden at skvulpe over, for at forsøge at skabe mere plads ved at overtale maden til et skynde sig igennem systemet, det lader sig imidlertid ikke gøre og først efter at vi blev trillet ud i camperen og fik bøvset en del, lykkedes det efter en times tid at få maden overtalt til for alles vedkomne at vælge den reglmssige vej gennem tarmsystemet- vi følte os som gravide der havde overståetto juleaftens middage i træk ! vi gør det aldrig mere og faster i morgen.

11okt

kære venner og familie
i forgårds ankom vi til graceland og i går var vi inde at bese besiddelserne, dog skulle vi for at komme ind stå i kø for at blive kørt de 200 meter derover fra billetsalget, der var mange sjove og anderledes rum, og vi dvælede også nogle få minutter ved gravpladsen for ham og hans forældre og bedstemor. vi var vist ikke elvisfans nok til også at se hans fly og alt det andet gøgl.
om eftermiddagen besøgte vi memphis ZOO det var stort og flot med bla. to pandabjørne en opposum som lever her naturligt, vortesvin, flodheste, stinkdyr, flagermus og meget andet.
i dag søndag stod vi tidligt op spiste morgenmad på pancake house, og fulgte route 40 mod vest mod little rock vor der blev tid til endnu en gudstjeneste i en baptistkirke hvor vi også denne søndag blev taget imod med lovsang og stor gæstfrihed, anika faldt i snak med et par jævnaldrene piger, det var godt for hende, måske de kan facebooke lidt sammen. i littlerock så vi parlamentsbygningen og et mindesmærke over 7 sorte highscool elever der var banebrydene for integration af sorte på hvide uddannelses institutioner. desværre er der her i sydstaterne stadig opdelt sort hvid i kirker og skoler, ja det er jo trist her så mange år efter . et er lov et andet virkelighed.
vi er nu landet 100 km vest for littlerock.
Håber i hygger jer i efterårets sidste uger, snart er det tid til tæpper og stearinlys
knus til jer alle fra os 6 Mona

dag 12

Kørte op i Smokey Mouintain og lejdede 6 heste i en time, red med en cowboy igennem en stenfuld flod så vandet sprøjtede, vi så vilde kalkuner og dådyr, senere viste han os vildsvine spor i en grøft og kratte mærker efter sort bjørne der havde gemt deres mad i hullerne i døde træer. Det var en fin tur som vi kunne mærke i vore popoer længe efter.
Bag efter kørter vi Cades Cove rundt; en 17 mil lang loop rund tur, ensrettet hvor vi ofte kørte kofanger ved kofanger og spejdede efter dådyr. Flot tur i en frodig dal med store græsmarker og altid bjergene som baggrund, der var en del 1oo år gamle trælader, kirker og andet børneguf! Det var ret ammerikansk at side på sin flade og opleve, De er glade for deres store biler og kører til alt, vi har været på drive ind høst marked, der er drive ind kirker og drive ind hæve automater, i søndags skulle vi i kirke i gå afstand, man camping mutter frarådede og med rette at gå pga manglende fortov, det er svært at finde cykel og gå steder , det er bilernes land.
Ved visitor centeret i Cades Cove blev der advaret mod aktive slanger ved husene, og vi fandt da også nogle sløve små slanger ved en gammel vandmølle, det gjorde det endnu mere spændene at vandre i skoven og hoppe på sten over floden.
Om aftenen var vi Dixi Stamped show i Pigon Force, Vi tog en sporvognsbus derhen, Vi blev bænket 1000 mennesker omkring en indendørs ridebane, hvor vi så et flot heste show med prærie vogne, indianere, cowboyder, bøfler og bardanserinder i cancan kjoler, mens vi fik serveret suppe, og en hel grill kyling pr. mand samt flæskesteg en halv kartoffel og en ½ majs kolbe, det hele skulle spises med fingerene, ingen alkohol men ad lib pepsi, appelpie til dessert. Vi var på Nordstats holdet og skulle buuhe ad sydstaterne på den anden side, der blev konkurreret i hønse drivning, grise vædeløb og bord afrydning. Afsluttes med duer og fyrværkeri. Sjov aften, de er gode til underholdning.

Kære alle
nu er mor kommet til tasterne
vi har haft nogle smukke dage i shenandoa nationalpark, gode traveture giver godt humør og god appetit og søvn, køreturene er med poul ved rattet indtil videre, og mig ved kortbog og stemmen til gps'en, og det går efterhånden godt, dog fik vi lavet en grim skade på bagenden af camperen, i lørdags på en tankstation den er indtil videre lappet med gaffatape og plastikposer.
vi gamle nyder de flotte udsigter på køreturene, der sumper børnene med musik spil eller en lur bagerst i vores seng,
ellers er de bedste dage når alle er tilpas og griner og leger, sådan er det tit, og det er svært at forstå at vi ikke har været væk i to uger endnu,vi har allerede nogle rutiner i hvordan vi kan fungere i vores nye lille hjem.
søndagen gik med markedsbesøg,kirkegang og bjergbestigning eller i hvert fald nedstigning, men det har kasper vist skrevet om. Aftenen sluttede med regnvejr og filmhygge på denne nats campingplads, lidt syd for great smoky mauntains, i gyngestole foran den udendørs pejs med regnen trommende på bliktaget, ren hygge ude i den store skov.
efter vores dag i dag med køretur op og ned i great smoky mountains i tåge og flotte farver kom vi til Dolly Partons forlystelsespark, dollywood, der stod i høstfestens tegn og hvor poul og de tre store fik skreget igennem på rutsjebanerne, og vi blev godt våde i dolly river eller hvad den nu hed, er vi nu kommet til nattens campingplads, har badet alle mand og vasket tøj, nu er det tid til godnathistorie, og aften kakao. i morgen vil vi gå på opdagelse i bjergene, måske finde nogle indianere.
håber i trives derhjemme, det gør vi her, dog med en tåre på kinden af og til når der savnes kærester familie, og venner,men det hører vist med.
knus til jer alle
mona

on the roads

Vi kom ud af NewYork og fandt en Autocamper, en 5 år gammel sag med 8 cylindere og automatgear, 10 lang kører godt men larmer en del for de der sidder bag i, når vi skramler afsted med 60 miles ned ad highwayen. Vi er ved at lære GPS en men det er vanskeligt med de mange afkørsler der er smidt ud med en møggreb, på et tidspunkt hvor vi rundede Philidelpia i myldertiden på en 8 sporet motorvej var der tre lag tilkørselsramper over hovederne på os!

Men de kører nu meget hensynsfuldt, de der sjove ammerikanere!

Vi har været inde i Washington DC og tjekke byen ud, en rigtig vise frem by, store boulevarder og pompøse bygninger. Mange Veteraner med tåre i øjenen ved de forskellige krigs monumenter, pludselig kom tre helikoptere ind over the mal og landende ved det hvide hus kl 10 i tolv, mens bevæbnede vagter stod klar på byens tage, vi tror at Obama kom hjem til frokost!

Vi har også besøgt Amish området ved Landcaster, og set gule færdselsskilte med hestevogne, spændende minimalistisk tankegang og formentligt godt for for folkesundheden med ideen om at gøre tingen uden maskiner men med hårdt fysisk arbejde.

Nu er vi landet ved den nordlige indgang til Shenandoah naturpark, og vi har haft en overligger dag, hvor der blev lavet matematik, gjort mobilhome ren, repareret vandslanger spillet barsket ball og løbet morgentur, fundet kæmpe græshoppere og tennisboldtræer som blev brugt til bowling blandt Herreford kalvenes ben. Klara gik syngene i brusebad 200 meter væk men kom stor grædene tilbage fordi at hunikke kunne låse den mærkelige ammerikanske lås op!! Krise - men hun kommer sig!

Vi er i aftrapning, ingen mobil telefoner og kun internet hver anden dag arbejdene op til et utopisk mål om 7 dage uden!!! det er hårdt for nogen!!!

I morgen tager vi op bjergene og skal ud på en 7 km naturpark vandretur. Vi har 2300 km ned til Mempis og regner med at det kan gøres på godt en uge. Vi kan allerede nu mærke at det er mildere og at insekterne bliver vildere, der er lidt kakkelakker på lokumsbræterne , det er værst for dem selv!

Pas godt på hinanden! kh Poul